Alf eller Ulf i Odderskier hafver tvende Sønner/Helmer Kamp og Angelfyr. De bedis begge til Kongens Daatter af Opsal. Og kommer der ofver udi saa haard en Kamp at de paa begge sider gifver hver andre deris Bane Saar. Og end kommer Faderen til dennem/førend de døe/og dræber self udi sin Harm Helmer Kamp/og begge Brødre blifve saa lagd udi en Graf. Blandis her Historie og Fabel tilsammen/som udi saadanne Digt brugeligt er.
Alf hand boer i Oddeskier/er rig og bold med alle: Saa raske da hafver hand Sønner to/de lade sig Kæmper kalde. Og nu drifver Ulfven paa hviden Sand for Norden.
2. Alf hand boer i Odderskier/hand hafver de Sønner saa snilde: De ville til Kongens Daatter bede/alt udaf Opsals Felde. Og nu drifver Ulfven paa hviden Sand for Norden.
3. Det var ungen Helmer Kamp/hand beder sadle sin Hest: Vi ville ride hos op paa Land/og Kongens Daatter at feste.
4. Det var ungen Angelfyr/hand beder opsadle sin Hest: Og vi ville ride til Opsal/skulde Jorden end under os bryste. Og nu drifver Ulfven paa hviden Sand for Norden.
5. Der de komme i den Borggaard/der afselet de deris Skind: Saa ginge de udi Høyeloft for Kongen af Opsal ind. Og nu drifver Ulfven.
6. Ind kom ungen Helmer Kamp/og steddis hand for Bord: Herre ville I mig eders Daatter gifve/I vide mig strax Ansvar.
7. Ind kom ungen Angelfyr/og hannem skinde Guld paa Haand: Konge gif mig Daatter din/og rømme saa self af Land.
8. Melte det Kongen af Opsal/svarede hand saa der til: Icke gifver jeg min Daatter Mand/uden den hun hafve vil.
9. Hafver Tack kieriste Fader min/at I satte Kaaret hos mig: Jeg lofver mig Ungen Helmer Kamp/hand blifver vel Mand for sig. Og nu drifver Ulfven paa hviden Sand for Norden.
10. Icke vil jeg hafve Angelfyr/hand er saa læd en Trold: Saa er Fader og saa er Moder/og saa er Slegt med alle. Og nu drifver Ulfven.
11. Det svarede ungen Angelfyr/hand blef i Huen saa mod: Vi gaa os til Borggaarden/vi fegte der om herude baade. Og nu drifver Ulfven paa.
12. Det melte Kongen af Opsal/hand svarede saa der til: Sværdene de ere skarpe og Drengene ere raske/de maa vel prøfve got Spil.
13. Alf hand stander i Odderskier/hand lyder ofver de Felde: Da maatte hand høre saa lang en Vey/hans Sønners Sverde gelde.
14. Det hørde Alf af Odderskier/ saa vit ofver grønnen Hede: Hvad monne mine Sønner gange udi Haande/ hvi monne de være saa vrede. Og nu drifver Ulfven paa hviden Sand for Norden.
15. Hand tøfvede da icke meget lenge/hand sprang til Ganger rød: End kom hand til Opsal/førend hans Sønner ginge til Død.
16. Sig mig ungen Helmer Kamp/Søn Aller-kieriste min: Hvorfore rinder dig Blodige Strømme/saa stride fra Kiød og Been.
17. Det svarede ungen Helmer Kamp/sin Vaande hand klagede saa: Det giorde Angelfyr Broder min/hand kunde icke Jomfruen faa.
18. Jeg hafver vel femten U-lifs Saar/de ere med Ædder bland: Hafde jeg ickun et af alle dem/jeg kunde icke lefve en stund.
19. Hør du ungen Angelfyr/og kieriste Søn min: hvorfor sider dit gode Sverd/saa ilde i Haanden din. Og nu drifver Ulfven paa hviden Sand.
20. Derfore sidder mit gode Sværd/saa ilde udi min Haand: Jeg hafver vel atten Ulifs Saar/det er min høyeste Vaande. Og nu drifver.
21. Jeg hafver vel atten Ulifs Saar/og ere mig alle saa onde: Hafde jeg ickun et af dem/jeg lefde icke en Stunde. Og nu drifver Ulfven.
22. Det var Alf af Odderskier/hand vrider op Eegen med Roed: Hand slog til Ungen Helmer Kamp/det hand falt død til Jord.
23. Nu da ligger de Kæmper to/de ligge baade i en Graf: Og Kongen gifver vel Daatter sin/den Svend som hun vil hafve.
24. Sørger hand Alf af Odderskier/hans Sønner ere slagne ihiel: End raader Kongen af Opsal/for kieriste Daatter sin self. Og nu drifver Ulfven paa hviden Sand for Norden.
