Nogle Danske Viser/som indholde gamle Historiske Bedrift/ere en deel om Elskofs Handel. Hvorfore vi hafve gaaet mange forbi af saadanne Viser/og dem spard til en anden Tid/om Aarsagen gifvis at mand i fremtiden skulde lade saadanne udgaa for sig self. Men efterdi denne Digt rimer sig noget med disse formere/hafve vi ladet den løbe her med i Tallet. Thi at dette skulde været en sandferdig Historie/holder jeg ingenlunde fore. Ellers maa vi lade det blifve/som vi det finde for os uforandret i sin Meening.
De Kongens Mænd ride paa Volde/de lede baade Hiorte og Hind; De funde under den Lind saa grøn/et saa lidet Kind. Udi Loftet der sofver stolten Eline.
2. Toge de op denne lille Mand/svøbte hannem i Kaaben blaa; Førde de hannem til Kongens Gaard/de lode hannem Fostermoder faa.
3. Førde de hannem til Kircke/Christnede hannem om en Nat; Kallede de hannem ungen Arelvold/de dulde hannem meden de maatte.
4. Fostrede de hannem i Vinter/udi fulde Vinter tre; Hand blef et det væniste Barn/mand vilde med Øyne see. Udi Loftet der sofver stolten Eline.
5. Fostrede de hannem saa lenge/hand var vel femten Aar; Hand blef til den gefveste Svend/som rider i Kongens Gaard. Udi Loftet.
6. De Kongens Mænd gaar i Gaarde/de skilde med med Stang og Steen; Frem triner ungen Arelvold/hand skiuder dem alle til Meen. Udi Loftet der sofver stolten Eline.
7. Bedre maatte du gange udi Høyeloft/og lede efter Moder din: End du gaar her paa Volde/og skiuder os saa til Meen. Udi Loftet der sofver stolten Eline.
8. Svarede det ungen Arelvold/hand blef i Kinder saa bleeg: Jeg skal vide hvo min Moder er/førend jeg kommer i eders Leeg.
9. Det var ungen Arelvold/hand var saa tyst i Sind: Saa gaar hand i Høyeloft/adspør kiere Fostermoder sin. Udi Loftet der.
10. Hør I det kiere Foster-Moder/hvad jeg spør eder at: Vide I noget om Moder min/I sige det ofver brat.
11. Hør du det kiære Arelvold/hvi tager du saa paa: Jeg veed din Moder hvercken lefvendis eller død/det siger jeg paa min Tro.
12. Det var ungen Arelvold/og hand tog til sin Knif: I skulle mig enten min Moder vise/eller det skal kaaste eders Lif.
13. Da gack du dig i Høyeloft/dine Ord maa du vel føye: Du kald hende kiære Moder din/som bær Guldkrone hin høye.
14. Det var ungen Arelvold/og svøber hand sig i Skind: Saa gaar hand i Fruerstue for Fruer og Jomfruer ind. Udi Loftet der sofver stolten.
15. Her sidde I Fruer og saa I Møer/Jomfruer og høviske Qvinde: Der til og min allerkieriste Moder/om hun ellers er her inde.
16. Alle da sadde de stolte Jomfruer/og ingen torde svare et Ord: Foruden hin stolten Fru Eline/hun satte sin Krone paa Bord.
17. Her sidde I min rette Moder/med hvide Hærder og slæfve: Hvor er den Søn I fødde i Løn/I bære Guldkronen hin høye. Udi Loftet der sofver stolten Eline.
18. Lenge da stoed stolten Eline/hun svarede icke et Ord: De samme Kinder som førre var røde/blefve sorte som den Jord.
19. Hun tog Guldbradsen af sit Bryst/hende kom saa mangt i Hu: Aldrig fick jeg nogen Søn udi Løn/nu hielpe mig Gud og vor Frue.
20. Høre I det kiære Moder min/tyckis eder icke være stoer Skam: At I hafve det saa lenge duld/været Moder af slig en Mand.
21. Hør I det allerkieriste Moder/hvad jeg monne eder sige: Vide I noget af Fader min/I maa det icke tie. Udi Loftet der sofver stolten Eline.
22. Gack du dig udi Høyeloft/du maatte vel føye dine Ord: Du kald den være kiere Fader din/som Riddere tiene til Bord.
23. Gack du dig i Kongens Sal/for Ridder og Hofmand ind: Seer du Erland Kongens Søn/du kald hannem Fader din.
24. Det var ungen Arelvold/hand agsler Skarlagen skind: Saa gaar hand i Kongens Sal/for Danner Konning ind.
25. Her sidde I baade Riddere og Svenne/og dricke baade Miød og Vin: Og saa min allerkieriste Fader/om hand ellers er her inde.
26. Hil sidde I kiære Fader min/jeg kaldes et Hitte-Barn: Det klager jeg allermeest for eder/tyckis eder icke være stoer Skam.
27. Alle da sadde de Kongens Mænd/de sortne som en Jord: Foruden Erland Kongens Søn/hand svarede det første Ord. Udi Loftet der sofver stolten Eline.
28. Det svarede Erland Kongens Søn/og saa tog hand paa: Icke er jeg Arelvold din Fader/ende dog du siger nu saa.
29. Det var ungen Arelvold/og hand tog til sin Knif: I skulle enten min Moder egte/eller det skal kaaste eders Lif. Udi Loftet der.
30. Det var mig stor Spot og Haan/blant Riddere og Ridder Mænds Mænd: At jeg skulde holdis et Fridle Barn/og er en Konge-Søn.
31. Hør du ungen Arelvold/du est en Første saa fin: Du gifve mig din Moder Eline/til kieriste Hustru min. Udi Loftet der sofver.
32. Det var favrt i Kongens Gaard/og Lyst at høre paa/Arelvold gaf sin Moder bort/hans egen Fader hende tog.
33. Det var ungen Arelvold/slog op med hviden Haand: I Gaar var jeg et Hitte-Barn/i Dag er jeg Kongens Søn. Udi Loftet der sofver stolten Eline.
