Erland Kongens Søn tager Eline Vnge Axeluolds Moder til Ecte
12
12
1.
De Kongens Mend ride paa Volde,
de bede baade Hiort oc Hind:
De funde vnder den Lind saa grøn,
it saa lidet Kind.
Vdi Lofftet der soffuer stolten Eline.
2.
toge de op denne lille Mard,
suøbte hannem i Kaaben blaa:
Førde de hannem til Kongens Gaard,
de lode hannem Fostermoder faa.
3. førde de hannem til Kircke,
Christnede hannem om en Nat:
Kallede de hannem vngen Axeluold,
de dulde hannem meden de maatte.
4.
Fostrede de hannem i Vinter,
vdi fulde Vinter Tre:
Hand bleff it det væniste Barn,
mand vilde met Øyne see.
5.
Fostrede de hannem saa lenge,
hand vaar vel Femtan Aar:
Hand bleff til den geffuiste Suend,
som rider i Kongens Gaard.
6.
De Kongens Mend gaar til Gaarde,
de skiude met Stang oc Steen:
Frem triner vngen Axeluold,
hand skiuder dem alle til Meen.
7.
Bedre maatte du gange vdi Høyelofft,
oc lede effter Moder din:
End du gaar her paa Volde,
oc skiuder oss saa til Meen.
8.
Suarede det vngen Axeluold,
hand bleff i Kinder saa bleg:
Ieg skal vide vuo min Moder er,
førend ieg kommer i eders Leeg.
9.
Det vaar vngen Axeluold,
hand vaar saa tyst i Sind:
Saa gaar hand i Høyelofft,
atspør kiære Fostermoder sin.
10.
Hør i det kiære Fostermoder,
huad ieg spører eder at:
Vide i noget om Moder min,
i sige det offuer brat.
11.
Hør du det kiære Axeluold,
hui tager du saa paa:
Ieg veed din Moder huercken lefendis eller død,
det siger ieg paa min Tro.
12.
Det vaar vngen Axeluold,
oc hand tog til sin Kniff:
I skulle mig enten min Moder vise,
eller det skal kaaste eders Liff.
13.
Da gack du dig i Høyeloft,
dine Ord maa du vel føye:
Du Kald hande kiære Moder din,
som bær Guldkrune hin høye.
14.
Det vaar vngen Axeluold,
oc suøber hand sig i Skind:
Saa gaar hand i Fruerstue,
for Fruer oc Jomfruer ind.
15.
Hel side i Fruer oc saa i Møer,
Jomfruer oc høffviske Quinde:
Der til oc min allerkiæreste Moder,
om hun ellers er her inde.
16.
Alle da sade de stolte Jomfruer,
oc ingen torde suare it Ord:
For vden hin stolte Frue Eline,
hun satte sin Krune paa Bord.
17.
Her side i min rette Moder,
met huide Hender oc sløffue:
Huor er den Søn i fødde i løn,
i bære Guldkrunen hin høye.
18.
Lenge da stod stolten Eline,
hun suarede icke it Ord:
De samme Kinder som førre vaar røde,
bleffue sorte som den Jord.
19.
Hun tog Guld bradsen aff sit Bryst:
Hende kom saa mangt vdi Hue:
Aldrig fick ieg nogen Søn vdi løn,
nu hielpe mig Gud, oc vor Frue.
20.
Høre i det kiære Moder min,
tyckis eder icke være stor skam:
At i haffue det saa lenge duld,
værit Moder at slig en Mand.
21.
Hør i det allerkiæriste Moder,
huad ieg monne eder sige:
Vide i noget aff fader min,
i maa det icke tie.
22.
Gack du dig vdi Høyeloft,
du maatte vel føye dine Ord:
Du kald den være kiære Fader din,
som Riddere tiene til Bord.
23.
Gack du dig i Kongens Sal,
for Riddere oc Hoffmend ind:
Seer du Erland Kongens Søn,
du kald hannem Fader din.
24.
Det vaar vngen Axeluold,
hand agseler Skarlagen Skind:
Saa gaar hand i Kongens Sal,
For Daner Konning ind.
25.
Her side i baade Riddere oc Suenne,
oc dricke baade Miød oc Vjn:
Oc saa min allerkiæriste Fader,
om hand ellers er her inde.
26.
Hel side i kiære Fader min,
ieg kaldes it hitte Barn:
Det klager ieg allermest for eder,
tyckis eder icke være stor skam.
27.
Alle da sade de Kongens Mend,
de sortnet som en Jord:
Foruden Erland Kongens Søn.
han suarede det første Ord.
28.
Det suarede Erland Kongens Søn,
oc saa tog hand paa:
Icke er ieg Axeluold din Fader,
endog du siger nu saa.
29.
Det vaar vngen Axeluold,
oc hand tog sig til sin Kniff:
I skulle enten min Moder ecte,
eller det skal kaaste eders Liff.
30.
Det vaar mig stor Spaat oc Haan,
blant Riddere oc Ridder mends Mend:
At ieg skulde holdis it Fridle Barn,
oc er en Konge Søn.
31.
Hør du vngen Axeluold,
du est en Første saa fin:
Du giffue mig din Moder Eline,
til kiæriste Hustru min.
32.
Det vaar faurt i Kongens Gaard,
oc lyst at høre paa:
Axeluold gaff sin Moder bort,
hans egen Fader hende tog.
33.
Det vaar vngen Axeluold,
slog op met huiden Haand:
I Gaar vaar ieg it hitte Barn,
i Dag er ieg en Kongens Søn.
Vdi Lofftet der soffuer stolten Eline.