Her hafver vi atter en anden Vise om Berner Rijs og Orm unger Svend/noget anderledis end den vi hafve først tilforn. Meeningen er fast eens udi begge/men Nafn og Omstænde ulige. Jeg holder fore/at det som mand siger almindeligen/Bermer Rijs skal være Berner Riise/at hand hafver været en Berner Lands Kæmpe. Thi Rise bemercker dog ellers Kæmpe paa vort Danske Sprog. Derfore følger jeg denne Meening/og lader hver sin egen uformeent. Det gielder dog icke saa høyt at giøre her saa vid Vey af/enten ved Nafns eller Omstends Forandring.
Det var høyen Berner Riis/hand var saa stoer en Uhyre: Hand var grum og der til leed/ingen Mand kunde hannem styre. Men Skofven staar all udi Blomster:
2. Det var høyen Berner Riis/hand lader de Brefve skrifve: Og sender hand dennem Danner Konning/og lader hannem saa tilbyude. Men.
3. Jeg siger dig Danner Konning/alt om jeg er en Mand: Du skalt gifve mig Daatter din/om du vilt eye dit Land.
4. Det da melte Danner Konning/svarede hand saa der til: Jeg gifver hannem aldrig min Daatter/det gaa mig hvor GUD det hafve vil. Men Skofven staar all udi Blomster.
5. Det var Danner Konning/hand sad ofver breden Bord: Hand klaget sin Vaande saa hardelige/alt for sine Kæmper gode. Men.
6. Er her nogen af mine Mænd/Mig vil ofver Berner hefne: Da gifver jeg hannem Daatter min/der til half mine Lande. Men Skofven.
7. Alle da sade de Kongens Mænd/de talede icke et Ord: Foruden Orm unger Svend/hand fuld vel svare torde: Men Skofven staar all udi.
8. Vil I gifve mig den Jomfru fin/og der til Rige og Land: Da vil jeg voge mit unge Lif/alt for den Lilie Vand.
9. Det var høyen Berner Riis/hand sig ofver Axel saae: Hvo er os denne Mysseling/denne Kamp vil tage paa.
10. Jeg er ingen Mysseling/enddog du monne mig saa kalde: Kong Sigfred hede min Fader/den lede Lindorm hannem felde.
11. Var Kong Sigfred din Fader/hvor finder mand Kæmper slig: Alt est du brødelig voren/du seer hannem icke ulig.
12. Det var sildig om den Aften/der Natten den dref paa: Da lystet Orm unger Svend/ud til Bierget at gaa. Men Skofven staar.
13. Hand klappet saa paa Bierget/det refnet i haarden Hald: Det hørde hand inde i Bierget laa/saa høyt det i Bierget giald.
14. Hvo klapper her paa Bierget/hvo vecker mig af Søfn hin haard: Kand jeg icke med Freden ligge/under denne sorten Jord. Men Skofven staar all udi Blomster.
15. Det er jeg Orm unger Svend/Allerkieriste Søn din: Saa gierne bedis jeg Hielp af dig/Allerkieriste Fader min.
16. Jeg hafver mig visset en Kamp/med Berner Riis hin stercke: Du deele med mig det beste Sværd/som er i Danmarck. Men.
17. Icke vil jeg dit hvide Sølf/icke helder dit Guld saa rød: Jeg beder saa gierne om Birting/at vinde saa ven en Møe.
18. Du fanger icke mit gode Sværd/er lagd i Guld saa rød: Uden du hefner din Faders Død/blef dræbt paa Grammer Øe.
19. Gierne vil jeg hefne eders Faders Død/viste jeg hvo hannem slog: Eller jeg vil voge mit Lif der paa/og aldrig meere til eder gaa.
20. Men kand jeg ey af Birting faa/Og maa dette Sværd ey nyde. Da skal jeg slaa den haarde Steen-Hald/og Bierget ofver dig bryde.
21. Hand bød hannem Kloden og Hialtet frem/Og ynskte hannem Lycke i Haand. Blif du heldig og i Hænderne sterck/og verie dig som en Mand.
22. Der hand hafde faaet det gode Sværd/var hand i Hiertet fro: Nu hielpe mig Gud i Himmerig/jeg Seyren vinde maa.
23. Saa glad var Orm hin unge/der hand fick Birting i Hænde: Hand hug Tre Alne i haarden Steen/det icke i Birting kiende.
24. Det var Orm unger Svend/gaar sig i Borgstuen ind: Hvor ere nu de gode Hofmænd/i Aftis vare saa høye i Sind. Men Skofven staar all udi Blomster.
25. Alle da sade de Kæmper stille/og ingen torde svare et Ord: Foruden høyen Berner Riis/hand sprang ofver breden Bord. Men.
26. De skrefve Kredsen paa den Jord/som de skulle baade i gaa: Er det icke andet for en Mand/mod mig i Striden skal gaa.
27. Hør du Orm/du liden Mand/alt hvad jeg siger dig: Veed du noget af Birting/du dølie det icke for mig. Men Skofven staar.
28. Hvad skal jeg af Birting vide/min Fader er i Bierget død: Hafde jeg ellers Birting/hand kunde vel hielpe i Nød.
29. Men du hafver icke din Faders Sværd/da agter jeg lidet din komme: Gack af Kredsen du uselige Dreng/det gaar dig lidet til fromme.
30. Icke passer jeg paa Birting/du kand til mig icke recke: Jeg vil felde dig første Slag/din Hals i to skal knecke. Men Skofven staar.
31. Det svaret Orm Unger Svend/hand var saa fri udi Hu: Da skal jeg hugge dig i dine Knæ/om jeg icke høyre kand naa.
32. Det var Orm Unge Svend/hand kaste Sværdet om med alle: Hand hug Berner af i Knæ/at hand til Jorden monne falde.
33. Nu hafver jeg været i atten Stride/fleere og icke ferre: Aldrig var det Kæmpe Sæd/saa nederlig Kæmper at saare. Men Skofven staar.
34. Du Berner lad dine stoere Ord/og nu est du min Fange: Jeg holder for dig den Jomfru skiøn/uden du kunde bedre gange. Men Skofven staar all udi Blomster.
35. Der hand hafde veyet den lede Jøt/da lengdis hannem hiem til Lande: Der mødte hannem Giord og Alf/alt paa den hvide Sand.
36. Velkommen favren unger Svend/udaf de Øster Lande; Hafver du intet om Ormer spurt/om hand er vorden til Mand.
37. Icke er det lenge jeg hannem saa/alt til den Riddere Stefne; Da svor hand om den øfverste GUd/hand skulde sin Faders Død hefne.
38. Det var ungen Herre Alf/hand stødte op Muld med Sværd; Aldrig fanger Orm for Fader sin/Enten Guld eller Pendings Værd.
39. End undte hannem GUd den Seyr at vinde/Af Berner Riis den lange; End maa hand hefne sin Faders Død/Baade Guld og Pendinge at fange. Men Skofven staar all udi Blomster.
40. Det da melte Giord og Alf/vilt du det sige forvist; At Orm hafver Berner slagen/vi vilde hannem icke miste. Men Skofven staar.
41. Est du Giord og est du Alf/I dølie icke eders Nafn; I hafve slaget min Fader ihiel/hans Død saa vil jeg hefne. Men.
42. De droge ud deris gode Sværde/Kæmper saa vare de gode; De fegtedis vel i Dage tre/saa vit da rant deris Blod.
43. Det da svarede den Haf-Frue/hun talde saa got et Ord; Hør du Orm unger Svend dit Sværd det er forgiort.
44. Du kast dit Sværd tre gange omkring/du stick det siden i Jord: Afvendis kaste hand Sværdet omkring/saa lyde hand det Qvinde Ord.
45. Den fierde Dag at qvelde/der Klocken var end fem: Da slog Ormer de Kæmper to/drog saa til sit Land hiem. Men Skofven staar all i Blomster.
46. Det var Orm unger Svend/kom i Danner Kongens Gaard: De toge mod hannem med Hæder og Ære/baade Kongen og alt hans Raad. Men Skofven staar all i Blomster.
47. Der var Glæde ofver all den Gaard/saa faurt at lyde der paa: Danner Konning gaf sin Daatter bort/Orm unger Svend hende tog. Men Skofven staar all i Blomster.
