Eengang reed jeg paa Dovrefield/ Der drukke Kæmper med fuld godt held/ I føre saa vel vore Runer mens vi ej maa.
2. Paa Dovrefield/ Der drukke Kæmper med fuld godt held/ Der saa druk hand Jon Rand/ Dertil hin rige Her Rosensvand.
3. Jon Rand/ Dertil hin rige Her Rosensvand/ De legte skaktavel under skind/ De spotted saa mangen høvisk kvind.
4. Under deres skind/ De spotted saa mangen høvisk kvind/ Hør du Jon Rand kier staaldbroder nu/ Og jeg veed en saa høvisk Jomfru.
5. Kier staldbroder nu/ Og jeg veed een saa høvisk Jomfru/ Hun er for alle saa ven en møe/ Spotter du hende/det vorder din død.
6. Saa ven en møe/ Spotter du hende/det vorder din død/ Hør du Her Jon Rand kier staldbroder min/ Du lad os ride og skue hend.
7. Kier staaldbroder min/ Du lad os ride og skue hend/ De lagde sadel paa deres heste/ Og rede som heldte de beste.
8. Deres heste/ Og rede som heldte de beste/ Og de komme til den mølledam/ De strømme af blod der runde fram. I føre saa vel vore Runer mens vi ej maa.
9. Den mølledam/ De strømme af blod der runde fram; Hør du Her Jon Rand kier staaldbroder min/ Hvad betyder os den underlig ting.
10. Kier staaldbroder min/ Hvad betyder os den underlig ting/ Og det er alle de Ridders blod/ Som have rided til dend Jomfru god.
11. De Ridders blod/ Som have rided til den Jomfru god/ Hør du Her Jon Rand kier staaldbroder min/ Vi vende vore heste og ride omkring.
12. Kier staaldbroder min/ Vi vende vore heste og ride omkring/ Jeg lader det ikke for min død/ Jeg vil jo skue den høviske møe.
13. For min død/ Jeg vil jo skue den høviske møe/ Og de komme til det gierde/ Det var af blodige sverde. I føre saa vel vore Runer.
14. Det gierde/ Det var af blodige sverde/ Og hver en staver i gierdet mon staa/ Der var en død mands hovet paa.
15. I gierdet mon staa/ Der var en død mands hovet paa/ Hør du Jon Rand kier staaldbroder min/ Hvad betyder os den underlig Ting.
13. Kier staaldbroder min/ Hvad betyder os den underlig Ting/ Og det er alt de Ridders hovder/ Som haver bejled til den stolte Jomfru.
17. De Ridders hovder/Som haver bejled til den stolte Jomfrue/Og hør du det kier staaldbroder min/ Vi vende vore heste/vi ride omkring.
18. Kier staaldbroder min/ Vi vende vore heste/ vi ride omkring/ Jeg lader det ikke for min død/ Jeg vil jo skue den venne møe. I føre saa vel vore Runer mens vi ej maa.
19. For min død/ Jeg vil skue den venner møe/ Og der de kom til borgeleed/ Ude staar Jomfruen og lener sig ved.
20. Til borgeleed/ Ude staar Jomfruen og lenner sig ved/ Hvi er I saa dierv i sind/ At I tørre vove denne rejse hid.
21. Saa dierv i sind/ At I tørre vove denne rejse hid/ Det haver volded o Jomfru good/ Eders dyd og skiønhed stoor.
22. O Jomfru good/ Eders dyd og skiønhed stoor/ Eder at skue er vor attraa/ Saa vidt da ganger der savner fra.
23. Er vor attraa/ Saa vidt da ganger der savner fra/ I være velkommen Her Rosenvand/ Og I skal være min festemand.
24. Her Rosenvand/ Og I skal være min festemand/ Eders manddom og store dyd/ Kand mig aldeene give fryd.
25. Og store dyd/ Kand mig aldeene give fryd/ De her have væred vare mig ikke værd/ Derfor saa have de fanged ufærd.
26. Vare mig ikke værd/ Derfor saa have de fanged ufærd/ Dend Ridder fulde Jomfruen samme stund/ Deres elskov sigtede saa mangelynd/ I føre saa vel vore Runer mens vi ej maa.
Antegnelse.
Dofrefield i Norge siges i Viserne at være beboet; Det er saa kaldet af Kæmpen Dofra/som der bode/hvorom i Nordske Krønike/og Torarini Latinske Halvan Svartes Saga. Nu ere der kun nogle Stuer for de rejsende/at de der om Natten kunde forblive.
Mange af denne Jomfrues Bejlere have for deres Frieri skyld sat Livet til; Men hende behager omsider denne Rosenvand/eller Lilievand for sin Tapperheds skyld/hvorom hun meget havde hørt. Dette Eventyr er noget nær ligt med den Historie Saxo fortæller om Amlet/og det fortæligen andrages i gamle Konge-Krønike/saaledis:
Tha var i Skotland en Drotning so dol/
Hun giorde sine bedlæ saa meget utol.
Vare the ikke/som hun gad aa/
Tha lod hun hugge them hovedet fra/o.s.f.
Ligesaa giorde og Kong Sigvar af Sylland/ Men Gunnure sad paa en høj Klippe med Ild omkring/udi Edda. Ellers fortælles ogsaa adskillige Eventyr fra Mand til Mand om de fornemste og dydigste Jomfrue/hvorledes de sade paa Glarbierge og de farligste steder/hvor ingen/uden største Besværlighed kunde komme hen. Der skulle først dræbes Kæmper/Orme/grumme Dyvr og anden Uhyre/førend mand kunde vinde dem/som kand sees tilforn i Regner Lodbrogs Vise. Sligt findes og om en af Melusinæ Søstre i den lille Danske Traktat/og den større Hollandske/om Melusina/som holdes af nogle for en vis Historie. Hvorom i min Danske Boglade videre.
