Aar efter Guds Byrd 1250. Neste Aften for S. Laurits Dag/ blef denne fromme Herre og Konning slagen forrædeligen af sin egen Broder Hertug Abel udi Sleßvig. Hand var Konning Waldemars Seyers Søn/ og hafde taget Riget efter sin Fader/ som hand regerede paa det niende Aar. Der var vel Ueenighed imellem hannem og hans Broder/ til hvilcken hand meener hans Broders Hustru skulde været stor Dybaf. Og der hand med aabenbare Feide kunde icke fange Ofverhaand ofver hannem/ brugte hans Machiavelliske/ ja Cainitiske Paafund mod hannem/ hand lockede hannem til sig paa gode Tro og Leide/ men der hand hafde faaet hannem i Snaren/ saa ringede hand for hans Lif med en bast. Hvilcket hans Ugudelige Mord blef hefnt af GUD baade paa hannem/ og de andre som vare i Raad og Daad med hannem. Som vi det dagligen forfare/ at GUD straffer Mord/ Falskhed/ Løgen/ Tyranni og den umættelig Gierighed/ at icke mange rose sig der af/ alt forlænge forgiefs.
Som Cain begyndte imod Broder sin/ Abel hin gode og fromme: Lagde sig der efter med Falsk og Svig/ uskyldeligen hannem omkomme. Saa falsk hand Broderlag rørte.
2. Som Cain begyndte med Mord og Drab/ paa sin egen Broder at Feide: Saa findis endnu hans Lige fleere/ som i hans Fodspor træde.
3. De lade det icke medens Verden staar/ de Onde de Gode fortrycke: Saa gick det Erick Konning Waldemars Søn/ hand nød icke bedre Lycke.
4. Hans Broder mand Hertug Abel kaldte/ hand motte vel Cain hedt: Thi hand sin Broder med Forræderi/ loed myrde foruden all Brøde. Saa falsk hand Broderlag rørte.
5. Hand bød til sig til Sleßvigs By/ Kong Erick paa Tro og Lofve: Hand kafvede hannem med smigrende Ord/ saa Ont hafde hand i Hue.
6. Hand spiste hannem vel og drack hannem til/ som Joab monne hannem grysse: Hand legte med hannem/ og drog Guld-Tafvel/ som Judas monne hannem kysse. Saa falsk hand Broderlag rørte.
7. Det Gilde det blef saa ynckelig end/ hand loed Broder sin udlede: Til Miosund som den Forrædere var/ Laue Gudmandson til rede.
8. Den ædle Herre udi Skibet indtræn/ hand saae sine Fiender opstande; Hand blef der ved baade bleg og tryst/ hand viste hvad var for hænde.
9. I være velkommen min ædle Herre/ hafver Tack/ I vilde os giæste; Det meldte Hermand Kirckedør den Skalck/ Herre icke alt for eders beste.
10. De grebe den ædle Konning god/ udi Hals og Haar tillige; Eders Tid er kommen/ I skulle her døe/ all Verden I god Nat sige.
11. I hente mig Præsten jeg beder der om/ jeg maa mit Skriftemaal giøre: I gifve mig jo den liden Frist/ at jeg Guds Ord maa høre.
12. Den Præst var rede/ det Skriftemaal giort/ det var de icke ret længe: Hans Broder traade frem med trodsige Ord/ og monne fast paa hannem trænge.
13. Den Tid er kommen/ den sted er her/ du skalt mig Kronen lade: Du sig mig hvor din Liggendefæ staar/ den kand dig intet baade. Saa falsk hand Broderlag rørte.
14. Udi Graabrødre Closter i Roskilde By/ min kiæriste Klenodie er inde: Du lede i den beslagne Kiste/ den Skat kand du der finde.
15. Det Ord var neppeligen talt af Mund/ den Herre de Hofvedet afhugde: De kaste baade Krop og Hofvet for Bord/ og saa til Landet de droge.
16. Det uskyldig Liig det sloges til Land/ det kunde icke siuncke til Bonde: De Fiskere sette deris Garn udi Søe/ den Herris Legem de funde.
17. Dog det var bunden til Steen og Jern/ det fløde til hviden Sande: Og der løb ud den meenige Mand/ de bare det op i Lande.
18. Saa Hæderlig de den Herre begrof/ Med Hiertens Suck og Taare: Hans Broder hand loe og efter den Skat/ til Roskilde monne hand fare.
19. Hand brød op Kiste og stercken Laas/ hvo vilde hannem det formeene: Hand fant en Muncke-Kappe lang og graa/ det var den Skat alleene. Saa falsk hand Broderlag rørte.
20. Saa fandt hand Spot og bluedig bad/ sin Broders Forsæt kiende: Hans Hierte og onde Samvittighed/ begyndte da først at brænde.
21. Det gick hannem ilde i alle hans Færd/ saa stacket monne hand regiere: Toe Aar gaf GUD hannem Frist og Rum/ sit syndige Lefnet at bedre.
22. Det hialp dog icke hans Straf var nær/ hand kom de Friser paa Haande: Hand blef ved Lif og Kronen skilt/ I hvor hand siden monne Lande. Saa falsk hand Broderlag rørte.
23. Saa gick det og Laue Gudmandsøn/ og Hermand Kirckeherde: Paa dem der giort det ynckeligste Mord/ som mand nogen Tid hørde. Saa falsk hand Broderlag rørte.
24. Hvad mand med Synd og Falskhed faar/ det monne med Sorg bortgange: Thi lade sig ingen om hand er viis/ efter saadanne Byrte forlange. Saa falsk hand Broderlag rørte.
Efterdi her talis meget om vore Danske Konger/ og deris forvandte/ staaes det icke fra Værket/ at mand beseer den Danske Krønicke/ hvorledis her med hænger tilsammen/ besynderlig hvad Slegtskabet belanger/ som forklares udi de Danske Kongers Genealogia og Herrestammer/ hvilcket vi gierne hafde her indført/ og hafde vel kunde skicket sig/ hafde ellers Leyligheden føyet sig/ og dette icke skulde været videre forklaret paa en anden Sted/ som med det første skal skee.
