S. Erick Koning vdi Danmarck
28
28
1.
Som Cain begynte imod Broder sin,
Abel hin gode oc fromme:
Lagde sig der effter met falsk oc suig,
wskyldeligen hannem omkomme.
saa falsk hand Broderlag rønte.
2.
Som Cain begynte met Mord oc Drab,
paa sin egen Broder at feide:
Saa findis endnu hens lige flere,
som i hans Fodspor træde.
3.
De lade det icke medens Verden staar,
de onde de gode fortrycke:
Saa gick det Erick Koning Valdemars Søn,
hand nød icke bedre Lycke.
4.
Hans Broder mand Hertug Abel kaldte,
hand maatte vel Cain hede:
Thi hand sin Broder met Forræderi,
loed myrde for vden all brøde.
5.
Hand bød til sig til Slessuigs By,
Kong Erick paa tro oc loffue:
Hand faffnede hanem met smigrende Ord,
saa ont haffde hand i Hue.
6.
Hand spiste hanem vel oc drack hannem til,
som Joab monne hannem grysse:
Hand legte met hanem oc drog Guld Taffuel,
som Judas monne hannem kysse.
7.
Det Gilde det bleff saa sørgelig end,
hand loed sin Broder vdlede:
Til Miøsund som den Forrædere vaar,
Laue Gudmandssøn til rede.
8.
Den ædle Herre vdi Skibet ind træn,
hand saae sine Fiender opstande:
Hand bleff der ved baade bleg oc tyst,
hand viste huad vaar for haande.
9.
I være vel komen min ædle Herre,
haffuer tack i vilde oss geste:
Det melte Hermand Kerckeuerder den Skalck,
Herre icke alt for eders beste.
10.
De grebe den ædle Koning god,
vdi Hals oc Haar til lige:
Eders tid er kommen i skulle her dø,
all Verden i god nat sige.
11.
I hente mig Presten ieg beder der om,
ieg maa mit Scrifftemaal giøre:
I giffue mig io den liden frist,
at ieg Guds Ord maa høre:
12.
Den Prest vaar rede, det Scriftmaal giort,
det varede icke ret lenge:
Hans Broder traade frem met traadzige Ord,
oc mone fast paa hannem trenge.
13.
Din tid er komen den stæd er her,
du skalt mig Krunen lade:
Du sig mig huor din Liggendefæ staar,
den kand dig intet bade.
14.
Vdi Graabrødre Closter i Roskilde By,
min kiæriste Klenodie er inde:
Du lede i den beslagne Kiste,
den Skat kand du der finde.
15.
Det Ord vaar neppeligen tald aff Mund,
den Herre de Hoffuedet affhugge:
De kaste baade Krop oc Hoffuet for Bord,
oc saa til Landet de droge.
16.
Det wskyldig Ljg det sloges til Land,
det kunde icke siuncke til Bonde:
De Fiskere sætte deris Garn vdi Sø,
den Herris Legem de funde.
17.
Dog det vaar bundet til Steen oc Jern,
det flød til huiden Sande:
Oc der løb vd den menige Mand,
de baare det op i Lande.
18.
Saa hæderlig de den Herre begroff,
met Hiertens suck oc taare:
Hans Broder hand lo oc effter den Skat,
til Roskilde mone hand fare.
19.
Hand brød op Kiste oc stercken Laass,
huo vilde hanem det formene:
Hand fand en Muncke Kapp lang oc graa,
det vaar den Skat alene.
20.
Saa fant hand spaat oc bluedis ved,
sin Broders Forsæt kiende:
Hans Hierte oc onde Samuittighed,
begynte da først at brende.
21.
Det gick hannem ilde i alle hans Færd,
saa stacket mone hand regere:
Tho Aar gaff Gud hanem frist oc rum,
sit syndige Leffnet at bedre.
22.
Det hialp dog icke hans straff vaar nær,
hand kom de Friser paa Haande:
Hand bleff ved Liff oc Krunen skild,
ihuor hand siden monne lande.
23.
Saa gick det oc Laue Gudmandssøn,
oc Herman Kerckeuerde:
Paa dem bleff giort det ynckeligste Mord,
som mand nogen tid affhørde.
24.
Huad mand met Synd oc Falskhed faar,
det monne met Sorg bortgange:
Thi lade sig ingen om hand er viss,
effter saadanne Bytte forlange.
Saa falsk hand Broderlag rønte.