Den første Vise om Marsk Stig Anderssøn
29
29
1.
Marsk Stig Anderssøn vd aff Landet foer,
oc vand baade Hæder oc Ære:
Hieme sider Herr Kong Erick,
hand locker hans Hiertens kiære.
Men Fruen sider i Seeland
saa mangt der hun sørger.
2.
Kongen hand scriffuer Herr Marsk Stig til,
hand skulde hans Høffuitzmand være:
Den stund hand borte i Leding vaar,
hand voldtog hans Hiertens kiære.
3.
Kongen hand sender Herr Marsk Stig bud,
hand skulde i Orlog fare:
Selff vilde hand Kongen hieme være,
oc tage hans Hustru vare.
4.
Ind da kom den liden smaadreng,
hand vaar vel suøbt i Maard:
Her holder Koning Ericks liden Smaasuend,
noget vden for vor gaard.
5.
Opstod vngen Marsk Stig,
hand klædde sig for sin Seng:
Saa gick hand i Gaarden vd,
at tale met Kongens Dreng.
6.
Hør i det vnge Herre Marsk Stig,
ieg taler met eder vden suig:
I skulle fare til Kongensa Gaard,
nu strax saa følge i mig.
7.
Hør du liden kiæriste Smaadreng,
alt huad ieg siger nu dig:
Veed du noget aff Kongens hemelig Raad,
du dølie det icke for mig.
8.
Intet veed ieg aff Kongens Raad,
førre i faa det at høre:
For vden i skulle i Leding i Aar,
oc Kongens Banner at føre.
9.
Herr Marsk Stig ind at Dørren træn,
hand vaar i Huen saa gram:
Som mend ved stolte Frue Ingeborg,
nu vil min Drøm gaa frem.
10.
Ieg drømte det min gode Hest,
hand løb til vildene staad:
Det volder ieg bliffuer slagen ihiel,
min Ganger hand løber mig fra.
11.
I tie quer min ædle Herre,
i sige nu icke saa:
Den rige Christ i Himmerig,
eder vel beuare maa.
12.
Det vaar vnge Herr Marsk Stig,
hand rider i Kongens Gaard:
Oc vde staar Daner Koning,
hand vaar vel suøbt i Maard.
13.
Hør du vngen Marsk Stig,
ieg faar dig noget at giøre:
Oc du skalt fare vdi Leding i Aar,
min Banner skalt du føre.
14.
Skal ieg fare i Leding i Aar,
oc voffue for eder mit Liff:
I vocte mig skøne Frue Ingeborg,
hun er saa ven en Viff.
15.
Det suared vnge Koning Erick,
hand smiler vnder Skarlaggen Skind:
Hende skal icke bliffue mere at skade,
end hun vaar vor Syster min.
16.
Fuld vel skal ieg Frue Ingeborg vocte,
fuld vel skal ieg hende giemme:
Saa hende skal icke vorde mere at skade,
end i vaare selff her hieme.
17.
Det vor vnge Herr Marsk Stig,
hand drog aff Landet hen:
Igien sad skøne Frue Ingeborg,
met Angist oc megen Meen.
18.
Det vaar Koning Herr Erick,
hand beder legge Sadel paa Hest:
Wi ville ride oss op paa Landet,
hin skøne Frue Ingeborg at gieste.
19.
Hel side i Frue Ingeborg,
oc ville i være mig huld:
Da sy i mig en Skiorte aff Silcke,
besticke den vel met Guld
20.
Syer ieg eder Herre en Skiorte.
oc legger den met Guld:
Spører hand det vnge Herr Marsk Stig
hand bliffuer mig aldrig huld.
21.
Høre i det stolte Frue Ingeborg,
i er en Lilie vand:
I maa vel være allerkiæriste min,
meden Marsk Stig er icke i Land.
22.
Det da melte Frue Ingeborg,
hun vaar saa ven en Viff:
Førend ieg skulde saa Her Marsk Stig suige,
førre skulde ieg lade mit Liff.
23.
Høre i stolten Frue Ingeborg,
oc ville i være min kiære:
Huer den Finger paa eders Haand,
den skal det røde Guld bære.
24.
Marsk Stig haffuer mig Guldringe giffuen,
oc Kæder om min Hals:
Som mend ved Koning Herr Erick,
ieg bliffuer hanem aldrig falsk.
25.
Det loffuede i vnge Herr Marsk Stig,
der hand aff Landet foer:
At i skulde mig saa vocte oc vare,
som ieg eders Syster vaar.
26.
Det vaar skøne Frue Ingeborg,
det vaar hendis største quide:
Baade aarle oc silde tid oc stund,
Kong Erick monne til hende ride.
27.
Det vaar Herre Kong Erick,
hand giorde hende meget verre:
Den stund at Marsk Stig i Leding vaar,
voldtog hans Hiertens kiære.
28.
Det vaar vngen Herr Marsk Stig,
hand kom fra Leding hiem:
Saa stercke vaare de Tidende,
der hannem gick igien.
29.
Der hand kom til Landet hiem,
hand reed vdi sin Gaard:
Icke vilde stolte Frue Ingeborg,
giffue hannem it eniste Ord.
30.
Det vaar vnge Herr Marsk Stig,
hand ind at Dørren træn:
Icke vilde stolte Frue Ingeborg,
stande hannem op igien.
31.
Lenge stod hand vngen Marsk Stig,
oc tenckte hand ved sig:
Huorfaare mone icke min væne Hustru,
tage noget bedre imod mig.
32.
Det melte skøne Frue Ingeborg,
oc hende rand taare paa Kind:
Være vel komen Herre Marsk Stig,
oc kiæriste Herre min.
33.
Hør i vnge Herr Marsk Stig,
huad ieg monne for eder kære:
Kong Erick haffuer mig voldtagen,
oc skild mig ved min ære.
34.
Den tid i vdaff Landet foer,
vaar ieg en Ridders Frue:
Nu er ieg Droning i Danemarck,
det kand saa lidet due.
35.
Den tid i vdaff Landet drog,
var ieg en Ridders Viff:
Nu er ieg Droning i Danmarck,
det krencker mit vnge Liff.
36.
Det vaar vngen Herre Marsk Stig,
oc tog hand til sin Kniff:
Haffde mig det en anden sagd,
da skulde det kost hans Liff.
37.
Ieg skal aldrig nogen søffn soffue,
vdi eders huide Arm:
Førend ieg fanger vejet Koning Erick,
oc skild oss ved denne harm.
38.
Ieg skal aldrig nogen Søffn soffue,
Frue Ingeborg hoss eders side:
Førend ieg fanger slagen læde Voldsmand,
som mig haffuer giort denne quide.
39.
Lenge stod hand vnge Herr Marsk Stig,
oc tenckte hand ved sig:
Skal ieg heffne paa Kongen denne wræt,
ieg sender hannem Bud fra mig.
40.
Marsk Stig lader vebne sine gode Hoffmend,
i Brynie oc Pantzer ring:
Saa rider hand til Skanderborg,
oc steffner hand Kongen til Ting.
41.
Oc det vaar Dansker Droning bold,
hun vdaff Vinduet saa:
Hisset holder hand vnge Herr Marsk Stig,
huort hand vil ride paa.
42.
Oc hisset rider hand vnge Herr Marsk Stig,
hand rider for Sønden aa:
Huer den Suend hand met sig haffuer,
den lignis ved Duen hin graa.
43.
Det vaar vnge Herre Marsk Stig,
hand ind at Dørren træn,
Det vaar Dansken Droning saa klog,
hun spaatter hanem meget til meen.
44.
Ver vel komen Herr duss van huss,
du være vel kommen hære:
Bliffuer du Kong i Danmarck i Aar,
det kommer dig lidet til ære.
45.
Oc icke heder ieg duss van huss,
huorfaare spaatte i mig saa:
Ieg kiender vel Peder Haddingssøn,
hand i eders Arm laa.
46.
Skal ieg icke haffue her anden bod,
for all min sorg oc vaande:
Ieg klager paa Landsting for menige mand,
hure mig er gangen i Haande.
47.
Først klager ieg min store Elende,
huad Rætten sig giffue vil:
Fanger ieg da icke anden Bod,
wi bruge it andet spil.
Men Fruen sider i Sieland,
saa mangt der hun sørger.