Koning Valdemars Fengsel
27
27
1.
Ieg vil eder en Vise quede,
om i ville den ellers høre.
HERRE Gud giffue Landet maatte stande vdi Fred,
oc Kongen sin Vilie at giøre.
I rider ey.
2.
Der vaar en Koning i Dannemarck,
Kong Valdemar rig oc bold:
Nock saa haffde hand Borg oc Feste,
baade Land oc Rige i vold.
3.
Vel Fem Konge Riger dem aadte hand,
dem vil ieg for eder neffne:
Saa ilde giorde sorte Greffue Hinrick,
hand skilde hannem ved sine effne.
4.
Det første vaar Danmarck, det andet Gothland,
dem maatte den Herre icke nyde:
Det tredje vaar Mekelborgs Grund oc Sand,
deris Tro saa monne de bryde.
5.
Det Fierde vaar Vendel under Ø,
som ligger vnder Vester Sø side:
Det femte vaar Nordalbingiske Land,
som ligger ved Elffuen hin stride.
6.
Toge de bort denne Krunede Koning,
hand hede Kong Valdemar:
Oc det stod saa vdi Otte Aar,
at Landene stoed alle i Fare.
7.
Oc det lidde fast at Niende Aar,
den Herre tager til at lange:
Oc sender hand Bud til Danmarck hiem,
beder løse saa ædle en Fange.
8.
Hand sende Bud til Danmarck ind,
til kiære Søner sine:
I giøre det for eders egen ære,
i løse eders Fader aff Pine.
9.
Oc de rede dem til Steffn oc Ting,
oc screffue vd Breffue saa vide:
De begerede baade Guld oc Sølff,
at løse deris Fader aff quide.
10.
Sex Tusind Marck Sølff bleff der vejet,
der Hundrede Ørss met lad:
Saa mindeligen tackede de huer tro Mand,
som enten laante eller gaff.
11.
Tack haffue ædle Jomfruer oc Fruer,
de vaare deris Herre saa huld:
De sparde for hannem ey Linde eller Kede,
oc icke deris Hoffuit Guld.
12.
Saa glade vaare alle de Danske Hoffmend,
deris Herre vaar løst aff quide:
De begynte en Vise aff ny oc quade,
Greffue Hinrick bad dennem bide.
13.
Tøffue i her endnu en liden stund,
det kand en føje ting skade:
Wi haffue en Tidende nylige spurt,
wi ville met eder oc raade.
14.
Kongen stander i fremmer Staffn,
oc seer hand vd saa vide:
I Danske Hoffmend legger Arher for Bor,
i tro icke paa hans Lejde.
15.
Kong Valdemar gaar til Styre at staa,
hand seylet offuer striden Strømme:
I Danske Hoffmend giffuer Vand i Seyl,
i tro icke paa hans Drømme.
16.
De vunde op deris Silcke Seyl,
saa høyt i forgyldene Raa:
Saa seylede de til Danmarck,
vel minder end Døffne tho.
17.
Leffuer hand noget Kong Valdemar Seyr,
hand heffner foruist sin skade:
Der offuer kom sorte Greffue Hinricks Land,
vdi sorg oc megen Baade.
18.
Saa glade vaare alle de Danske Mend,
deris Herre vaar løst aff møde:
Som Englene vaare paa Paaske Morgen,
vor HERre stod op aff Døde.
19.
Saa lidet badte hand aff det Danske Guld,
hand mere for mindre miste:
Thi er det best Falskhed offuer giffue,
paa Gud oc Sanhed driste.
I rider ey