Droning Berngerd
26
26
1.
Aarle om Morgenen langt før Dag,
Morgengaffue hun kreffuede for sig:
Giffue i mig kiære Herre Samsø,
oc en Guldkrune aff huer en Mø.
Vee da vorde hende Berngerd.
2.
Kongen suarede hand Berngerd saa,
Jomfru noget mindre i bede maa:
Der er saa mangen fattig Mø,
formaar det ey alt for sin død.
3.
Min kiære Herre lader det saa være,
i lade icke Fruer Skarlaggen bære:
Min Herre denne Bøn maa i mig vide,
i lade icke Bonde Søn god Hest ride.
4.
Huad Fruer best kand kiøbe for sig,
det skal huer vel maa slide for mig:
Formaar hand Bonde Søn Hest at føde,
for hennem legge wi den icke øde.
5.
Min kiære Herre lade wi det gaa,
i lade vore Land met Jernlencker beslaa:
Saa kommer der ingen vd eller ind,
vden Told Mand eller Quind.
6.
Huor skulle wi saa meget Staal faa,
wi kunde baade Land oc Vand beslaa:
Min kiære Jomfru i fare i mag,
offuer eder vil ellers komme stor klag.
7.
Wi ville fare til Ribe i vinter Leje,
der finde wi saa mange gode Smede:
Wi smede baade Nøgle oc Laass tjl lige,
oc Lundsticke maa icke suige.
8.
Den Bonde skal føre Kol oc Vid,
den Borger skal betale den Smed:
Herre i lade eder sige oc raade,
i skulle der aff vel finde stor Bade.
9.
Min Fader vaar en Konning for mig,
hand haffde en Fader til Kong for sig:
Vden slig Paafund Danske Konger sig føde,
oc legge icke Bønder oc Borger strax øde.
10.
Kiære Herre huad tør Bonden mere ved;
end vendre Dør oc flagre Led:
Huad skal Bonden met mere i Bo,
for vden tho Øxen oc en Ko.
11.
Huilcken Bonde Kone som føder en Søn,
hun giffuer mig en Øre Guld skøn:
Men føder hun Daatter sig saa ven,
hun giffuer da helfften for huer oc en.
12.
Dan Konning gick til Seng at huile,
hanem lystet da ey lenger at duele:
Det første at hannem falt Søffuen paa,
hannem tycktis Dagmar faare sig staa.
13.
Herre nu haffue i faaet den beske Blomme,
som ieg eder spaade, til liden fromme:
Drage i vdi Aar i Leding hen,
i lade icke Berngerd bliffue hiemme igien.
14.
Tage i for meget aff hendis smiger,
det græder det Barn i Vuggen ligger:
I tage hende met det er mit Raad,
selff skulle i kiende eder der aff Bade.
15.
Den Herre lader biude offuer alt sit Land,
vdi Leding at fare huer Tiende Mand:
Min kiære Frue i ere det verd,
at i forsøge met oss denne Ferd.
16.
Den første Pil vdi Leding bleff skudt,
den bleff vdi Berngerds Hierte brudt:
Mand saae der ingen sine Øyne væde,
som kunde for Berngerd sørge eller græde.
17.
Oc nu ligger Berngerd i sorten Jord,
endnu Haffuer Bonden Oxe i Gaard:
Nu ligger Berngerd i sorten Muld,
de Danske Mend ere deris Koning huld.
18.
Nu ligger Berngerd i euig wro,
endnu haffuer Bonden baade Hest oc Ko:
Saa ilde hører Berngerds Rycte oc Naffn,
saa lidet vaar hun paa menige Mands Gaffn.
19.
Langt bedrre er stacket at leffue met ære,
end ilde met huer mands klage oc kære:
Langt bedre er vel for Dyd at høre,
end Verdsens Guld met spaat atspøre.
Vee da vorde hende Berngerd.