Hvo denne Kongens Søn af Engeland hafver været/ formeldis icke udi Visen/ ey helder røres noget om/ enten udi vore Danske eller de Engelske Historier. Men i det at Herr Bugge her nefnis/ siunis det at være skeed hen ved Aar efter GUds Byrd/ 1330/ eller ved det Pas. Og da var Edvard den Tredie nyligen kommen til Regimentet/ og tog Grefve Wilhelms Daatter/ Philippa af Holland til ægte. Hvad udi saadanne Færd hafver kundet dragen sig til med denne unge Herris Skibs-Flode/ er icke optegnet for vist. Men dette er endnu udi Mande Minde hos meenige Mand/ som boer hos Bouebierg/ at der skulde i gammel Dage saadan en Førstelig Person af Engeland lid Skibbrud/ og til en Amindelse prydes Staby Kircke med en forgyldt Tafle og et nyt Taarn/ &c.
Kongens Søn af Engeland/ hannem skinner Guld paa hviden Haand/ Og hannem skinner Guld paa Sadelbue: Men Børen blæser dennem Vesten ind for Danmarck.
2. Og hannem skinner Guld paa Sadelbue/ hand hafver Trolofvet saa stolt en Jomfrue: Den Kongens Søn lader vircke en Knar. Men Børen blæser dennem Vesten ind for Danmarck.
3. Den Kongens Søn lader vircke en Knar/ slig en kom aldrig paa Vandet førre: Den var forgyldt imellem begge Bord.
4. Den var forgyldt imellem begge Bord/ der paa stoed skrefvet vor HErris Ord: Den var forgylt imellem begge Stafn.
5. Og der stoed malet i fremmer Stafn/ den Kongens Søn tog sin Jomfrue i Fafn; Foruden da stode de Løver smaa.
6. Foruden da stode de Løver smaa/ hver anden var guul/ hver anden var blaa: Udi det Skib der stod et Mast.
7. Udi det Skib der stod et Mast/ det hafde fem Hundrede Nobel kaast: Og paa det Mast der hengde en Fløe. Men Børen blæser dennem.
8. Og paa det Mast der stod en Fløe/ slig en kom aldrig i Vester Søe: De Ancker vare lagt med røden Guld. Men Børen blæser.
9. De Ancker vare lagde med røden Guld/ de Seyle vare alle af Agger-Uld: Hver den Tofve som der var inde.
10. Hver den Tofve som der var inde/ de vare befæst med Silcke-Tvinde: Hver den Tof og hver det Baand. Men Børen blæser.
11. Hver den Tof og hver det Baand/ vare slagen med Jomfruens egen Haand: Deris Seyl var af hin Silcke saa skier.
12. Deris Seyl var af hin Silcke saa skier/ saa mange Vindver paa Skibet monne være: For ofven det Seyl der stander et Kaars. Men Børen blæser dennem Vesten ind for Danmarck.
13. For ofven det Seyl der stander et Kaars/ vor HErre JEsus være med os: Den Konge tager sin Søn at lære.
14. Den Konning tager sin Søn at lære/ Min kiære Søn du tenck paa Ære: Du tenck paa Hæder/ du tenck paa Ære.
15. Du tenck paa Hæder/ du tenck paa Ære/ du lad icke Pendinge din Herre være. Du spar icke Sølf eller røden Guld.
16. Du spar icke Sølf/ du spar icke Guld/ du gif dine Svenne som dig er huld: Den Konge fulde self sin Søn til Strand.
17. Den Konge fulde self sin Søn til Strand/ Og Ridder og Svenne skøde hannem fra Land: Den Kongens Søn tog af sin Hat.
18. Den Kongens Søn tog af sin Hat/ Fader og Moder I hafve god Nat: Baade Fader og Moder og høfviske Qvinde.
19. Baade Fader og Moder og høfviske Qvinde/ GUd lade os alle med Glæde findis: De vare icke kommen uden lidet fra Land.
20. De vare icke kommen uden lidet fra Land/ da blæste saa stor U-veyr paa Strand: Da blæser der Veyer og mørcken Sky.
21. Da blæser der Veyr og mørcken Sky/ de viste dennem hvercken Land eller Ly: Saa kaste de ud deris Ancker huld.
22. Saa kaste de ud deris Ancker huld/ som tredive Vinter hafde ligget i Skiul: De kaste deris Ancker i villende Haf. Men Børen blæser dennem Vesten ind for Danmarck.
23. De kaste deris Ancker i villende Haf/ som tøsser hafde været paa den hellige Graf: I Dannis Svenne værer trøst og fro.
24. I Dannis Svenne værer trøst og fro/ det Tof er med Silcke-Tvinne snod: Hand haabtes da/ det var uden all Fare.
25. Hand haabtes da/ det var uden all Fare/ den Herre tog paa en Vise og qvad: Og det skeede langt for midie Nat. Men Børen blæser.
26. Og det skeede langt for midie Nat/ det stercke Tof var sønder ragt: Den Herre sætte sig paa Gyldene Skrin.
27. Den Herre sætte sig paa Gyldene Skrin/ med Sorrigfuld Haand under blegen Kind: Det var stor Ynck at see der paa.
28. Det var stor Ynck at see der paa/ det Skib slogs alt i Stycker smaa: Den Herre hand kom dog lefvend til Land.
29. Den Herre hand kom dog lefvend til Land/ Gick Sorigfuld hos den stormede Strand: Den Herre hand gick/ hand klagede sig saare.
30. Den Herre hand gick/ hand klagede sig saare/ Jeg tencker jeg hafver icke u-retfærdig Vare: Foruden saa liden en Ganger røed.
31. Foruden saa liden en Ganger røed/ den tog jeg fra en Faderløs Møe: Vil GUD jeg kommer vel hiem igien. Men Børen blæser dennem.
32. Vil GUd jeg kommer vel hiem igien/ da skal jeg gifve hende toe for een: Som hand det talede udi samme Sinde. Men Børen blæser dennem Vesten ind for Danmarck.
33. Som hand det talede udi samme Sinde/ da kom til Lands hans forgyldte Skrin: Og der kom gangendis en Kocke-Dreng.
34. Og der kom gangendis en Kocke-Dreng/ hand giorde den Herre saa store Meen: Hand hafde med sig de Svenne fem.
35. Hand hafde med sig de Svenne fem/ Herr Eske Frost reed self med dem: Den Kongens Søn hannem rand Taare paa Kind.
36. Den Kongens Søn hannem rand Taare paa Kind/ Christ bedret jeg kom for Boubierg ind: Jeg er nu kommen saa ilde at holde.
37. Jeg er nu kommen saa ilde at holde/ Er kommen i Herr Eske Frostis Volde: Men hafde jeg kommen i Herr Buggis Leen.
38. Men hafde jeg kommen i Herr Buggis Leen/ da hafde mig røfvet hvercken Ridder eller Svend: Mig røfvet Herr Eskis mindste Kocke-Dreng.
39. Mig røfvet Her Eskis mindste Kocke-Dreng/ Jeg skal det hefne/ om jeg kommer hiem: Vil GUd det jeg maa blifve i Lifve.
40. Vil Gud det jeg maa blifve i Lifve/ Jeg skal det Kongen af Danmarck tilskrifve: Det første Herr Bugge de Tidende monne faa.
41. Det første Herr Bugge de Tidende monne faa/ hand sende efter hannem sine Sønner to: Hand sende efter hannem de Svenne fem.
42. Hand sende efter hannem de Svenne fem/ Loed hente hannem strax til Hald og Hiem: Herr Bugge undfick den unge Herre.
43. Herr Bugge undfick den unge Herre/ De Danske loede hannem til Engeland føre: Der blefve de undfangen med Skenck og Ære: Men Børen blæser dennem Vesten ind for Danmarck.
