Tilforen blef rørt om den skadelige Feide/ som Kong Christoffer blef ført udi med Grefve Gert. Hvor udaf megen Ulempe hafver foraarsaget sig/ iblant andet ogsaa denne/ at det Danske Ridderskaf er vorden indbyrdis Splidagtig/ saa at/ der Kong Christoffer var rømt af Landet fra dennem/ da ere nogle falden til at velle Hertug Waldemar af Sleßvig til Konning der udi Riget/ efterdi hand var af det Danske Kongelige Blod/ og den store Kong Waldemars Afkom. Enddog der var liden Fordeel eller Forbedring hos/ efterdi hand da var ickun en unger Fent paa sit tolfte Aar/ og Grefve Gert hans Morbroder skulde være hans Formyndere. Derfore fortrød det Kong Christoffer/ der hand kom i Landet igien/ og hafde vel gierne hefnt sig paa de Danske Herrer/ som vare med at samtycke Hertug Waldemar i hans Fraværelse/ dersom hand ellers kunde seet sig Raaderum der til. Men der hans Søn Konning Waldemar kom til Regimentet efter hannem/ hafver hand det hefnt/ baade paa Herr Bugge/ som Visen omtaler/ og paa Herr Randelbo og andre deris Anhængere. Hvad om Sagen i sig self være kand/ disputerer vi icke her. Det lader sig ansee/ at Herr Bugge hafver været en frommer redelig oprigtig Mand/ som vel maa skee/ alting giorde i den beste Meening/ og vilde icke lettelige tage sin Eed igien/ som hand engang med goed Beraad hafde giort/ som ogsaa hans Fromheds Rygte staar om hannem udi den smucke Vise/ om Kongens Søn af Engeland/ hvilcken lidde Skibbrud under Bouebierg/ ved det samme paß/ som strax her efter skal omtalis.
Herr Bugge hand bygger op Hald med Ære/ hand agter den icke i fremmet Mands Være. De ride saa fri giennem Danmarck.
2. Hald med Ære/ hand agter den icke i fremmet Mands Være: Herr Bugge sidder ofver sit brede Bord/ Kongen af Danmarck sender hannem Ord.
3. Sit brede Bord/ Kongen af Danmarck sender hannem Ord: Hand sende hannem Ord og bliden Tale/ der paa skulle hand sig forlade. De ride saa fri giennem Danmarck.
4. Og bliden Tale/ der paa skulle hand sig forlade: Indkom det Bud og steddis for Bord/ min Naadigste Herre hafver send eder Ord.
5. Og steddis for Bord/ min Naadigste Herre hafver send eder Ord: I komme saa brat og dragis til Minde/ udi Othense By skulle I hannem finde. De ride saa fri giennem Danmarck.
6. Og dragis til Minde/ udi Othense By/ skulle I hannem finde: Fredlig til og Fredlig fra igien/ I følge Herr Bugge/ I være ey seen.
7. Og Fredelig fra igien/ I følge Herr Bugge og være ey seen: Her Bugge hand raader med Huusfrue sin/ om hand skal drage til Kongen hen.
8. Med Huusfrue sin/ om hand skal drage til Kongen hen: Frue Ingeborg tager til Sølfbunden Knif/ som mend Herr Bugge det kaaster eders Lif.
9. Sølfbunden Knif/ som mend Herr Bugge det kaaster eders Lif: Herr Bugge I giøre som jeg eder raader/ I blifve paa Hald/ denne Reise I lader. De ride saa fri giennem Danmarck.
10. Som jeg eder raader/ I blifve paa Hald/ denne Reyse I lader. I sætte eders Bord med Danske Hofmænd/ troer icke paa Kongens Leide-Bref end.
11. Med Danske-Hofmænd/ troer icke paa Kongens Leide-Bref end: Herr Bugge hand lydde sin Fruis Raad/ hand sende Kongen et Bud imod. De ride saa fri giennem Danmarck.
12. Sin Fruis Raad/ hand sende Kongen et Bud imod: Paa Hald vil jeg hans Naade bide/ hvad helder hand vil storme eller stride. De ride saa fri giennem Danmarck.
13. Hans Naade bide/ hvad helder hand vil storme eller stride: Indkom Bud/ sagde Kongen saa/ Hvad Svar hand af Herr Bugge monne faa.
14. Herr Bugge monne faa: Kongen hand slog sin Haand imod Bord/ Herr Bugge paa Leide vil icke tro. De ride saa fri giennem Danmarck.
15. Sin Haand imod Bord/ Herr Bugge paa Leide vil icke tro: Strax sende hand hannem baade Leide og Bref/ saa venlig hand hannem det tilskref.
16. Baade Leide og Bref/ saa venlig hand hannem det tilskref: Vil hand icke paa min Leide tro/ mine Søster-Sønner skal Gissel staa.
17. Min Leide tro/ mine Søster-Sønner skal Gissel staa: Herr Bugge fick Bref/ paa Leide hand trode/ af ingen vilde hand sig lade fraraade.
18. Paa Leide hand trode/ af ingen vilde hand sig lade fraraade: Frue Ingeborg bad hannem sig besinde/ og agte paa Legem den sidste Ende.
19. Sig besinde/ og agte paa Legem den sidste Ende: Jeg hafver saa lenge lyd paa dine Raad/ jeg maa skøt rømme af Landet ud.
20. Paa dine Raad/ jeg maa skøt rømme af Landet ud; Saa silde om Aften hvedste de deris Spiude/ saa aarle om Morgenen monne de udride.
21. Hvedste de deris Spiude/ saa Aarle om Morgenen monne de udride: Hans Frue hun grad og Hænderne slog/ at hand imod hendis Raad bortdrog.
22. Og Hænderne slog/ at hand imod hendis Raad bortdrog: Medens I jo endelig ville bortfare/ hvo skal her hiemme paa Hald tage vare. De ride saa fri giennem Danmarck.
23. Ville bortfare/ hvo skal her hiemme paa Hald tage vare: Kund Bugge hand er min ældste Søn/ hand varer der paa til jeg kommer hiem.
24. Min ældste Søn/ hand varer der paa til jeg kommer igien: Og de reede op ad Randers Gade/ de vare tre hundrede/ klædde i Plade.
25. Ad Randers Gade/ de vare tre hundrede/ klædde i Plade: Herr Bugge og hans Dreng alleene/ maatte ride til Kongen uden Meen.
26. Hans Dreng alleene/ maatte ride til Kongen uden Meen: Herr Bugge hand ind ad Dørren træn/ Dan Kongen hand stod hannem op igien.
27. Ind ad Dørren træn/ Dan Konning hand stoed hannem op igien: Lenge stoed Herr Bugge og tenckte ved sig/ hvi monne min Herre staa op imod mig.
28. Og tenckte ved sig/ hvi monne min Herre staa op imod mig: Velkommen Herr Bugge du Velbyrdige Mand/ hvorledis staar Hofven i Nørre Jutland. De ride saa fri giennem.
29. Du Velbyrdige Mand/ hvorledis staar Hofven i Nørre Jutland: Og saa staar Hofven i Nørre Jutland/ som I kunde spørge af hver en Mand.
30. I Nørre Jutland/ som I kunde spørge af hver en Mand: De drack i Dage/ de drucke i fem/ Herr Bugge gaf det saa lidet igien.
31. De drucke i fem/ Herr Bugge gaf det saa lidet igien; Paa sidste begyndte Kongen at spørre/ Herr Bugge ville I vor Villie ey giøre. De ride saa fri giennem Danmarck.
32. Kongen at spørre/ Herr Bugge ville I vor Villie ey giøre: Jeg hører I bygge saa ofvermaade fast/ I agte ey Pil eller Blide Kast.
33. Saa ofvermaade fast/ I agte ey Pil eller Blide Kast: Ville I med Villie ey for os vige/ I skulle der usel self af sige.
34. Ey for os vige/ I skulle der usel self af sige: Ville I os svære og gaa til Haande/ vi gifve eder Slotte udi vore Lande.
35. Og gaa til Haande/ vi gifve eder Slotte udi vore Lande: Min Tro vil jeg ey bryde for Guld/ den jeg hafver soren/ jeg blifver hannem huld.
36. Ey bryde for Guld/ den jeg hafver soren/ jeg blifver hannem huld. Da skulle I vente baade Orlof og Krig/ indtil I fanges og leggis i Lig.
37. Baade Orlof og Krig/ indtil I fanges og leggis i Lig: Hvad helder det I ville storme eller stride/ Ni Vinter vil jeg paa Hald eder bide.
38. Storme eller stride/ Ni Vinter vil jeg paa Hald eder bide: Kiære Herr Bugge skrepper icke saa stort/ I kom icke end inden Halds Porte.
39. Skrepper icke saa stort/ I kom icke end inden Halds Porte: Og mig hafver leidet saa Dannis en Mand/ den unge Kong Waldemar saa heder hand.
40. Saa Dannis en Mand/ den unge Kong Waldemar saa heder hand: Hand sende mig Leide/ det Førstelige Blod/ og mig haabes/ hand holder saa vel sine Ord.
41. Det Førstelige Blod/ mig haabes hand holder saa vel sine Ord: Herr Bugge I skulle med Fred hiemfare/ To mine Søster-Sønner skulle eder vare. De ride saa fri giennem Danmarck.
42. Med Fred hiemfare/ to mine Søster-Sønner skulle eder vare: Kongen sende de Medelfar Mænd Bud/ Herr Bugge skulde de træde imod.
43. Medelfar Mænd Bud/ Herr Bugge skulde de træde imod: Og førre I lade hannem lefvend undgaa/ baade mine Søster-Sønner skulle I slaa.
44. Lefvend undgaa/ baade mine Søster-Sønner skulle I slaa: Herr Bugge hand rider ad Medelfar Gade/ der mødte de Borger vare klædde i Plade. De ride saa fri giennem.
45. Medelfar Gade/ der mødte de Borger/ vare klædde i Plade: De mødte hannem baade til Hest og Foed/ og alle vare de hannem imod.
46. Til Hest og Foed/ og alle da vare de hannem imod: Først rider Kongens Søster-Sønner væne/ de voget deris Lif som ærlige Mænd.
47. Søster-Sønner væne/ de voget deris Lif som ærlige Mænd: De Medelfar Mænd/ Christ gifve dem Træde/ de vog Herr Bugge i fredelig Leide.
48. Christ gifve dem Træde/ de vog Herr Bugge i fredelige Leide: De Medelfar Borgere/ Gud gifve dem Skam/ de vog uden Skiel den Velbyrdige Mand. De ride saa fri giennem.
49. GUd gifve dem Skam/ de vog uden Skiel den Velbyrdige Mand: Men hafde hand lyd sin Hustrues Raad/ da hafde det været hans egen Baade. De ride saa fri giennem Danmarck.
50. Sin Hustrues Raad/ da hafde det været hans egen Baade: Saa snart kom Bud hiem til Halds Porte/ hin gode Herr Bugge hand er alt borte. De ride saa fri giennem Danmarck.
51. Til Halds Porte/ hin gode Herr Bugge hand er alt borte: Frue Ingeborg slog sin Hænder sammen/ de Guld-Ringe stuncke imod den Skammel.
52. Sine Hænder sammen/ de Guld-Ringe stuncke imod den Skammel. Og hun slog Haand imod breden Bord/ hvo kand nu tro paa Kongelig Ord.
53. Mod breden Bord/ hvo kand nu tro paa Kongelig Ord: End holt hun Hald et Aar eller saa/ og meere kand jeg ey sige der fra. De ride saa fri giennem Danmarck.
