Torekal kom af Skogie heim/ Trætte var han og møde/ Tiuvan har stole bort hammeren hans/ Han viste eike hvem det giorde. Torekal tem maa fælen sin med toumaa. o. s. f. o. s. f.
Forklaring.
Dette er en Nordsk Vise bestaaende af 20 Sangvers tilsammen/hvoraf jeg ikkun indfører det Første. De andres indhold er i forrige Visers Første Part indførde/122. S. Det var Tord af Hafsgaard —- saa der er lidet forskel mellem dem; thi de ere begge nogenledis tagne af Edda/dog ej altsammen/ i henseende/at dette er enten lagdt til Visen siden/eller at det er borte af vor Edda/som haver været langt større og fuldkommeligere tilforn. Torekal er Tord af Asgaarden eller Asgaalen/som den Nordske kalder den/ligesom Odin og kaldes KalRane i K. Rolfs Saga. Asgaard/hvor Tord og de andre berømte Asier boede/kaldes uretteligen Hafsgaard i forbemældte Vise. Denne Asgaard var ikke Troja eller Byzants/som mand haver meent/men Ashof ved Tanais Flod; Men at det skulde holdes for dismere berømmeligt/at de vare komne fra saadanne store og bekjendte steder/er det saaledis opdigtet.
Lokke kaldes Lejemand i den Danske/men Lagensoi i den Nordske og Laufejarson i Edda; Om hvilken og Udgaards Lokke eller Utgartilok Saxo haver meget/ som i ligemaade er af Edda. Om Lokke ere endnu mange Ordsproge brugelige og indførde iblant mine Trykte.
Der tales ofte i Viserne om Fædre-ham og kaldes i Edda Valsham/som Lokke fløj udi. Ja der tales og om andre/ som fløje ved kunst. End mindes mig ogsaa at have læst i min ungdom et lidet Skrivt de Arte volandi, om Flyvekunst/ og exempler derpaa/baade at det er gaaet vel og ilde af.
Tosse-greven kaldes i den Nordske Vise Jotulen ɔ: Jette/ Troldkempe. Men endnu kalde vi en taabelig selle/ en Tossegreve/ Tosse.
