Tilforn er omtalt i hvorledis de Norske hafde giort Herr Marsk Steg hielp udi den Feide og Oprør/ som sig her i Riget begynt hafver/ for Kong Erick Slepings Utugtighed. Iblant andre som af Norge hafve ladet sig bruge/ synes ogsaa denne Mindre eller Milde Herr Alf Ellingsøn/ som beideligen hafver begynt at røfve og tage paa Danske/ Tydske/ Skotter og Engelske/ indtil saa lenge hand maatte betale med Knappen/ og er lagd paa steyler for Helsingborg/ alle Søefarende Mænd til et Exempel. Hvilcket skeede Anno Domini 1290/ der Konning Erick Menved var saa got som nyligen kommen til Regimentet/ og hans Moder Droning Agnes endnu en Deel var udi hans Raad. Denne samme Liden eller Mindre Herr Alf/ blef giort til Grefve ofver Tunsberg af Kong Erick Magnussøn Anno Domini 1285/ og berømmes meget af sin Dristighed og Søefarenhed. Men hvad er det for en Roes/ der som hvercken sand GUds Frygt eller ærlige Dyd/ Low og Ovrigtighed intet agtis eller findes? Nød lærer nøgen Qvinde til at spinde. Saa er det og her tilgaaet. Hand slog en sin ærlig from Riddermands Mand ihiel i Sverrig/ som heede Herr Hakild/og der ofver rømte hand fra Sverrige/og maatte saa holde det udi Søen. Der ofver blef hand saa berømmet for sin Skalckhed og Røfverj/ at mand end ogsaa hafver lagd to eller tre Viser om hannem/ som de sige om Pilato/ at hand er kommen udi Credo/ icke alt for sin Dyd skyld. Disse tvende Viser sætte vi som vi hafve dennem fangen for os. Den tredie er icke kommen os fuldkommen til Haande: Den liuder saaledis: Og Sønden seyle de Tydske Mænd/ alt baade med Meel og Malt: Men Alf hand ligger i Øresund/ hand tager det fra dennem alt. Og er ellers Omqvedning til hans Viser: Fordi fløder Alf baade Steyle og Hiul saa høyt for Øresund.
Herr Alf hand er en Edeling/ baade til Stefne og saa til Ting. Kiende I Alf.
2. Herr Alf hand lader en Snecke bo/hand vil baade røfve og ro. Kiende I Alf.
3. Herr Alf hand lader de Snecker giøre/ hand vil en Søerøfvere være.
4. Hand skref Kredzen paa den Sand/ og saa sprang hand i fremmer Stafn.
5. Alf hand staar i fremmer Stafn/ hand seer de Kogger for Kiøbenhafn.
6. Alf hand seer udi Søen saa vide/ hand ved de Stie som Skibene monne skride.
7. Hisset seer jeg de Kogger nj/ det blifver mit Gods som der er udi. Kiende I Alf.
8. Hand sætte sig alleene i Bod/og saa roer hand de Kogger imod.
9. Vel mødt/vel mødt raske Hofmænd/hvor ville I udi Hafnen ind.
10. Vi seyle os til den Hafn ind/ som vi kunde genisten Herr Alf find.
11. Hvad ville I da gifve den Mand/ som eder Herr Alf vise kand.
12. Vi ville gifve hannem Guld og Sølf/ Pendinge/ saa mange hand hafve vil.
13. Ad Gafve og Skienck skal hand ey lede/ Snecken med all sin gandske Rede.
14. Kiere Hofmænd/ hvad ville I Alf giøre/ om I kunde hannem opspøre.
15. Hans Svenne dem ville vi hugge og slaa/hannem legge vi self den Bolte paa.
16. Her skulle I Minder Alf finde/ saa liden Seyr I af mig vinde. Kiende I Alf.
17. Vel op/vel op I raske Drenge/ I hugge sønder baade Tow og Strenge.
18. Herr Alf hand hug til hand var mod/ hand stod i femten Ridders Blod.
19. Saa tog hand alle de Kogger nj/og seylede der med til Danmarck frj.
20. Og der kom Tidende til Rostock ind/ der blegnet saa mangt et Rosens Kind.
21. Der græde Encker/ og der græde Børn/dem hafde giort fattig denne skadelig Ørn.
22. Dog de maatte lide denne Harm og Meen/ deris Bøn falt icke paa Stock eller Steen. Kiende I Alf.
