Det var ungen Her Svend Dyring/ Hand raade med Moder sin/ Jeg vil mig udride/ Her Mognuses brud igen/ I dag tager svenden sig orlov udaf herren.
2. Vil du dig udride/ Her Magnuses brud igen/ Jeg beder dig for den allerøverste Gud/ Du skynder dig snarlig hiem.
3. Det svarede unge Her Svend Dyre/ Hand reed den brud imod/ Silcke og det sindal sort/ Hengde ned for Heste fod.
4. Alle da rider de brude-folk/ De rider udi en ring/ Foruden Her Svend Dyre/ Hand rider saa langt omkring.
5. Det var unge Her Svend Dyre/ Hand rider ud med den strand: Bidselet udaf det røde Guld/ Det skinner udi hans haand.
6. Det da mælte stolten Ellensborg/ Hun smiler under skind/ Hvo er os den unge svend/ Der drager bolden kind.
7. Det da svared den skiønne Jomfru/ Der bruden sad allernæst/ Det er hin unge Svend Dyre/ Der rider den høye hest.
8. Er det hin unge Her Svend Dyre/ Der rider den høye hest/ Det veed Gud Fader i Himmerig/ Hand under mig af hiertet best.
9. Alt da ridei de brudefolk/ De ride deris heste i beede/ Foruden unge Her Svend Dyre/ Hand leder efter sit sæde.
10. Tager jeg mig et hiunde selv/ Tager jeg mig en stol/ Jeg vil sidde for bruden i dag/ Og skyvle hende for den Sool.
11. Det svared brudens fader/ Og saa tog hand paa/ Du sidder ikke for min datter i dag/ Gak heller saa langt her fra.
12. Jeg haver været i Pariis/ Iblandt de mange folk/ Alt haver min tunge/ været for mig en tolk.
13. Du haver været i Pariis/ Iblant saa mange folk/ Alt haver din tunge/ Giort dig til en skalk.
14. Indkom unge Her Svend Dyre/ Skøtte ikke hendes faders ord/ Saa tog hand stol i hænde/ Sette sig den brud imod.
15. Det lidde fast ad aften/ Hver skulde sengen søge/ Alt spurde Her Svend Dyre/ Hvor hand om natten skulde ligge.
16. For uden for den højelofts broe/ Og neden for de tinde/ Der skal Her Svend Dyre/ Om natten under ligge.
17. Silde om den aften/ De fulde den brud til seng/ Udgik Her Svend Dyring/ Hand rusted sine Hovmænd.
18. Drager I eders harnisk paa/ Og saa eders brynje blaa/ Saa skulle I med fuld got mod/ Hen til det brudehuus gaa.
19. Saa fulde de den unge brud/ Hen til det brudehuus/ Frem gik Her Svend Dyring/ Hand slukte de høje blus.
20. Saa tænder de op de voxkerte ny/ Og saa de høje blus/ Saa fulte de den unge brud/ Til det brudehuus.
21. Det svarede brudens moder/ For hun var hastig og gram/ Hvo slukte ud de brude-blus/ HErre Gud give ham skam.
22. Det svarede Her Svend Dyring/ Hand tog de ord til sig/ Jeg slukte ud de brudeblus/ Bander ikke mig.
23. Det var ungen Svend Dyring/ Slog over bruden kappen blaa/ Saa løfte hand hende saa listelig/ Alt til sin ganger graa.
24. Somme de lukte op brudehuus-dør/ Og somme monne blus optænde; Den herre hand tog den brud med magt/ Ad skoven monne hand rende.
25. Der hand kom i rosens lund/ Der lod hand sig høre/ Haver tak rige Her Mognus/ I seer os aldrig meer.
26. Saa reed hand gennem de grønne skove/ Alt over de grønne enge/ Alt kom hand til sin moders gaard/ Før folket gik til senge.
27. Mod ham gik stolten fru Mettelild/ Saavel var svøbt i maard/ Saa vel favner hun ungen Her Svend Dyring/ Og saa hans unge brud.
28. Tak have Her Svend Dyring/ Saa vel holt hand sin tro/ Hand førde hende til sin egen Gaard/ Hand lod sit brøllup boe.
Anmerkning.
Her bruges alt Tageretten/som længe udi Kristendommen varede/ indtil den endeligen blev aflagt. Dog her er Brudens Villie saa god som hans/ der tager hende.
Baade Leeg og Lærde rejste fordom mest til Pariis/ hvoraf disse kaldtes Pariis-Klerker.
