Der hafver og været En/ som gierne ville hafve alle vore Danske Konger udi en Digt/ men som mig siunes/ da hafver hand tagen sig Vandet ofver Hofvedet. Men efterdi det er jo ogsaa lofværdigt at giøre sit beste i et stort Arbeyd/ hafver vi icke forskut denne Digt. Men bedret noget der paa og ladet dend saa løbe hen med udi Tallet. Ellers maa den Gunstige og Fromme Læsere tage alting i den beste Meening. Hvem det icke vil giøre/ Hand kand dog altid efter sin bidske Natur/ faa noget at mangle paa.
1. Hertugen hand red fra Colding By/ og indtil Obenraa: Her holder Hertugens Mænd. Hannem mødte en Kierling var u-sky/som der gaar Savnen fra: De komme icke end.
2. Og hør du gode gammel Kierling/ du est en kundige Qvinde: Her holder Hert: Mænd. Jeg beder du vilt icke dølie for mig/ det længste at du kand minde: De komme icke end.
3. Sanden vil jeg dig kiere Søn sige/ jeg vil icke at dig live: Her holder Hertugens Mænd/ Mig mindes vel Konger i Dannemarck/ henved Halffemtesindstive. De komme.
4. Og først da mindis mig hannem Kong Dan/ hand var her Konning først: Hhhm. Efter hannem kom Humble og Lother hans Sønner/ og saa Her Skiold den Drost. De komme.
5. Mig mindis og hannem Luse Kong/ hand var Konning under Ø: Her h H m. Saa mangen U-low den lagde hand paa/ Saa skammelig fick hand død: De komme.
6. Saa mindis jeg Gram med sin Guldkølf og sexten de Konger vare: h h h m. Som førde Krig til Land og Vand/ Indtil Kong Fridlef hin snare: De komme icke end.
7. Saa da kom hans Fader Kong Frode/ hand ligger ved Være Bro: h h h m. Og da blef fød den Høyestes Søn/ Som Kiød og Blod tog paa. De komme icke end.
8. Fra Frode til Gøtrick mindis mig ræt/ vare Konger 8 og tive: h h h. Saa vise i Sind saa stercke i Mod/ Som Klercker der af mon skrifve. De komme icke.
9. End vare de Ellefve Konger vist/ som Kronen hafde at eye: h h h. Føre Gorm hin grumme kam lackendis frem/ Hand ligger i Jelling Høye. De komme icke end.
10. Hans Dronning hede Thyre Danbod/ hun bygde Closter og Kircker: h h. Da var jeg en halfvoxen Mø/ bar Steen til Danevircke.
11. Mig mindis og Kong Harald Blaatand/ Svend Tiugskeg var hans Søn: her h h m. Knud hin store og hans Søn Knud haarde/ Engeland nappet der af Røn.
12. Magnus hin gode af Norge hid kom/ hand stridde paa Lærskofs hede: h h. Svend Estrichsøn var en Konge saa lærd/ hafde hand kundet stilt sin Vrede.
13. Hans fire Sønner Harald og Knud/ i Otthense som blef slagne: h h. Oluf Hunger og Erick Ejegod/ de blefve til Konger tagne.
14. Kong Nilavs og Kong Erick Emun/ Erick Lam hin milde og spage: Kong Valdemar fick da Riget allene/ som Svend og Knud omdroge.
15. Mig mindis Knud og Valdemar Seyr/ S. Erick og Abel umilde: Christopffer og hans Søn Erick Glepping/ Marsk Stig ved Lifvet skilde.
16. Saa kom Mendvid og Kong Christopffer Bernger den beste Blomme: Valdemars Daatter var Dronning Margrete/ vi begge af en Rod komme.
17. Mig tyckis du est en Kierling led/ du est saa gammel en Qvinde: Jeg vil ride mig til Hedeby/ en venner der at finde. De komme.
18. Icke er jeg Kierling gammel og graa/ at jeg bar Staf og Pose: h h. Icke est du helder Ridder god/ for du hafver stribede Hoser.
19. Icke da er jeg en Mareminde/ at jeg hafver runcken Laar: h h. Og icke da est du Ridder bold/ for du hafver kruset Haar.
20. Hertugen tog sin Hest med Spore/ hand lod at Veyen dønne: h h h m. Kierlingen snørde sine Støfle ad Been/ hun lod fast efter lønne.
21. Hertugen reed og saa fast hand rende/ Kierlingen løb langt omkring: Her h Hert. Mænd. End kom hun til Urnehofvet/ førend Dommeren sætte Lands-Ting. De komme icke end.
