Hvad vil os de tegn betyde/ Hvilke Gud i dette aar/ Udi luften lader lyde/ Som vi nok fornommen har/ Derpaa følger fejd og krig/ Og saa store Herrers Lig.
2. Vi tør ikke der om spørge/ Thi det er nu alt for sandt/ Vi nu offentlig maa høre/ Med stor suk i alle land/ Død er Danske Konning god/ Christian det ædle blod.
3. Naar en heldt i strid mon falde/ Sørger strax den ganske hær/ Med nedvende vaaben alle/ Samme heldt til største ær: Tegner der med sorg og klag/ Udaf saadan nederlag.
4. Ak vi frygter større plage/ Christian ej en’ er død! Skuld’ ej undersaaters klage/ blive større med stor nød/ Tit og ofte saadan død/ Anfang er til større nød.
5. Danmark du maat det klage/ Døden hug dit hovet af/ Ja som stormen meget fage/ Styrte ned dit taarn saa brat/ Ak nu er afstøt dit horn/ Bygning din har intet taarn.
6. Hand dig meget kierlig vedsket/ Som en bæk et palmetræ/ Ofte haver hand dig lædsket/ Dig forbedret/ kandstu see/ Den din forsvar var i nød/ Den dig frelste er nu død.
7. Om jeg ellers ret kand minde/ Er hand vist den hundrede/ Som jeg monn’ i Orden finde/ Iblant Danske Kongerne/ See hand har dig nu forladt/ Og din krone slet hensat.
8. Hand er nu i saadan ære/ At hand ej for verdens skat/ skulde den en stund ombære/ Thi hand har det beste fat! Hannem er en kron tilred: Evige retfærdighed.
9. Kunde jeg dit levnet tegne/ Du højbaarne Konning god/ var dit arbeyd allevegne/ Thi du sparde ej din fod: Slig en Herre som du var/ Meere sorg end hvile har.
10. Var det ej din store smerte/ At din Prints bortdøde her/ Hvilken var dit halve hierte: Dine tiener’ var dig kier’/ Ak hvor mangen nat bort gik/ Du ej søvn/ for sorrig fik!
11. Sparde du i krig og feyde/ For dit Rige liv og blod/ Nej du sparde ej arbeyde/ Din natur var ædel god/ Ja du stod med ære stor/ Som en hyrde for sin hiord.
12. Med min Pen tør jeg ej tegne/ Hvordan du har levet her/ Det bevises allevegne/ I det rige af en hver/ Som nu væder Øyen rød/ For dig/ som sin faders død.
13. Jeg maa ham vel fader kalde/ At hand udi femti aar/ Som en fader from med alde/ Os paa armen kierlig bar/ Ak hvad sorg i sidste krig/ havde hand for mig og dig.
14. Vel er stort en Kong’ at være/ Have magt og herlighed/ Dog maa hand stor byrde bære/ Ofte lide stor fortræd/ Mangen efter kronen staar/ Før mand sig kand tage var’.
15. Saadan sorg er hand undgangen/ Hand har nu et Rige stor/ Gud ham selver har omfangen/ Sat ham udi Engle-Kor/ Hand med stor Gudfrygtighed/ Gav sig udi dødsens strid.
16. Sagde: Jeg vil dig befale/ JESu Christ min siel i haand/ Som en Christen from med alle/ Kaldte paa sin frelsermand/ Døde lystig med Andagt/ Som en Christen sødt og sagt.
17. Hand er nu i roe og hvile/ Nyder evig herlighed/ Fri fra Satans listig pile/ Seer dog ofte til os ned/ Vi som her i sorgen boer/ Og maa lide møje stor.
18. Ak hvad vil vi raab’ og skrige: Gud giv fred og rolighed/ Efterdi vi monne ligge/ Udi synden siunken ned/ Voris land maa lide vee/ Til det giør som Ninive.
19. Alle disse nordiske lande/ Ønsker jeg af hiertens grund/ At de udi fred maa stande/ Af Gud styres allenstund/ Indtil sorg ved Friedrichs stand/ Til stor lyst forandris kand.
Antegnelse.
Dette er Danmarks Klagemaal over Fæderne-Landets Fader/ hvis Namindelse endnu er frisk hos os; Ja endog fremmede over ald Europa vide meget om hans Heroiske Dyder og ypperligheder/ saa at ogsaa een af Italien/ den Greve Gvaldo Priorato skriver berømmeligen om hannem saaledis: Christian den 4 død/ Aar 1648 den 9 Martii/ N. St. i sit Alders 73/ sit Regerings 51 Aar i Kiøbenhavn/ En Herre/ som var orvaagen og flittig/ skiøte lidet om Søvn/ hurtig i ald sin Handel/ som eftertænkte og udforskede mange sager/ Nygierig til at vide alting. Hand talede og lidet dog venligt mod enhver/ elskede ære/ foragtede Fare og beviiste sig ufortrøden til Arbejde/ stræbede efter Dyder og havde Afsky til Laster/ saa at i ald hans Raadslagen var Retfærdighed/ og hans høje Mood ankeret til hans forehavende Idræters Skib. Ja det mand maa forundre sig over/ at der hand var vel Alderne/ vovede hand sig i den Krig mod de Svenske ud paa det vilde Hav/ og der lod mangfoldeligen see sin Heroiske Dapperhed/ o. a. m.
