Det var Herre Peder/ Hand reed sig under Øe/ Fæsted hand sig liden Kirsten/ Hun er saa ven en møe. Thi fryder hun sig daglig.
2. Fæster hand liden Kirsten/ Alt med saa meget guld; Det vil jeg for sanden sige/ Hun bliver ham aldrig huld.
3. Hør I min kier fæstemøe/ I er min højeste ro/ Jeg vil ride mig op ad land/ Og lade mit bryllup bo.
4. Jeg siger eder H. Peder/ Enddog I haver mig fæst; Dog er det bolde Her Nielus/ Jeg under i hiertet best.
5. Under I Her Nielus best/ Siger I saa paa god tro/ Skulde vi tilsammen være/ Det blev til stor Uro. Thi fryder hun sig daglig.
6. Hør I liden Kirsten/ I er min hiertens kiere; Dog maa de best tilsammen være/ Tilsammen lyster at være.
7. Det var Herre Peder/ Hand ganger ad gaden frem/ Der mødte ham bolde Her Nielus/ Saa vel da hilsed hand ham.
8. Vel mødt Herre Nielus/ Og kiere staaldbroder min: Jeg giver dig min fæstemøe/ Til kiere hustru din.
9. Det svarede Her Nielus/ Ham kom saa meget i hu: Mig tykkes at være et underligt ord/ Det du fremfører nu.
10. Jeg reed til den skiønne Jomfru/ Der jeg havde hende fæst: Hun sagde du varst den samme svend/ Som hun undte allerbest. Thi fryder hun sig daglig.
11. Det var bolde Her Nielus/ Tog Her Peder i sin arm; Giver du mig min fæstemøe/ Forvunden er ald min harm.
12. Giver du mig din fæstemøe/ Baade med glæde og ro/ Da giver jeg dig min søster igien/ Vi lade vort bryllup bo.
13. Giver du mig stolten Mettelild/ Kiereste søster din/ Fuldvel lader jeg mig nøje/ Hun er en Jomfru fin.
14. Saa giorde de det skifte/ Som Gud gav dem til raade/ Nu have de begge glæde og gammen/ De leve med ære baade.
15. Tak da have de rige Riddere/ Saa vel hulde de sin tro/ De lode baade brygge og blande/ Med jomfruerne brøllup at bo. Thi fryder hun sig daglig.
Anmerkning.
Det er intet værdt/ at elske dend/ som en anden haver kier. Thi tvungen Kierlighed og farved Skiønhed varer ej længe. Dend kommer nødig i Armen/ som ej haver været i Barmen; Og det er svart at nøde nogen til god Villie. Hvorfor det er ondt at give god Villie bort og faae ingen igen; Ja det er en Gæk/ som søger Kierlighed/ hvor ingen er/ Og naar en elsker og ej elskes igen/ er som een talede/ og dend anden ej svarede.
