Kalliope
→
Digtere
→
Vilhelm Gregersen
→
Førstelinjer
Vilhelm Gregersen
(1848–1929)
Værker
Digttitler
Førstelinjer
Biografi
Søg
A
Ad Tankers bratte Veje
Af Knopper som Silke
Af Vintergækker og af blaa Violer
Anemone, skær og hvid
B
Bygges skal der, bygges overalt
Bækken gaar i Enge Dagen lys og lang
D
Da Aftensolen sænked sig
Da Solen gik ned
De Klokker kime med dæmpet Klang
De skrev mig til, at Floras Børn så fage
Dejlige Bøgeskov, nys sprungen ud
Dejlige Land, hvor den blaanende Vove
Den lyse Maj var kommen, og Knopperne sprang ud
Den svale Kvæld, den tavse Nat
Der er et Land der sønder paa
Der er noget i Luften
Der glimrer et sittrende Maaneskær
Der gaar en Sti i Skoven ind
Dér ligger du for mig stor og bred
Der stod i vældige Stammers Læ
Det er meldt i Sang og Sage
Det lakker ad Vintertide
Det skyller og sprutter
Det var så stræng en Vintertid
Din lille Søster sagde: Fy
Du blaa Viol, du bly Viol
Du dejlige Time i Stjernernes Glans
Du flinke Sejler højt i det Blaa
Du fordrer en Sonet? — O nej!
Du friske Skov, som nys sprang ud
Du Fugl, som kækt dig svinger
Du hvide Julerose
Du lille Busk af Vintergrønt!
Du skjuler Dig beskeden i det grønne
Du svale, milde Aftenvind
E
En Indianerflok med mørke Miner
En Tacet paa en lun og solfyldt Plet
Ensom ovre paa Brinken
Er Kærlighed et Stjerneskud
Ewald! o, hvem har som Du vel drømt
F
Flensborg, gamle Fødeby
Foran Hjorden gaar han stille
Forglemmigej — en lille Blomst på Jord
Foraarstanker, Foraarsblomster
Fra det kolde Land om Nordens Pol
Fri og frejdig, djærv og mandig
Fuglen flyver mod Rude
Fuldt som Malm i Klokkers Klang
G
Glemt er den Sne, som faldt i Fjor
God Dag er som et Morgengry
Grønne Grene har jeg kær!
Gyldenhoved, blød og rund
H
Han var en Mand, hvis Aand var tidlig vaagen
Heden, den brune Hede
Helt jævnt vil ad Vejen vi træde
Her er så stille, her er så tyst
Her, hvor Bøgens Pavlun
Her, hvor vi mødtes første Gang
Hos dig har mit Hjerte hjemme
Hvad hjælper Kulturen, hvad hjælper vort Snille
Hvad nytter det, vort Land er lagt
Hver en Blomst af Livet mæt
Hvil nu blødt og sov nu sødt
Hvor Atlanterhavets friske Vove
Hvor bløde Bakkers Rande
Hvor holder jeg af dig, du kvidrende Stær
Hvor jeg elsker dig, mit lille
Hvor sad han rank og stolt til Hest
I
I den solfyldte Dag
J
Ja jeg elsker dette Landet
Jeg drømte, jeg steg som en kongelig Ørn
Jeg elsker dig, Jydernes gamle Land
Jeg gik derude, jeg var så glad
Jeg har dig kær, du lille blaa Viol
Jeg havde lavet et Stærehus
Jeg holder af dig, du stolte Gran
Jeg sad i grønne Lunde
Jeg sidder tidt dernede
Jeg véd det godt, at jeg ikke er værd
Jeg véd ej Flag saa skønt som du
Jeg véd et Hjem så hyggeligt og stille
Jul, Jul, du dejlige Jul!
L
Lyt til en lille Sage
Lær mig Gad at vente rolig
M
Mens den brusende Blæst farer frem paa sit Tog
Mens end et Barn paa Armen gynges
Mine Tanker, de er som Skibe
Maanen lister paa Himlen frem
N
Nu er jeg træt og mødig
Nu gulnes Løv i Hegn og Lund
Nu knoppes alt, nu grønnes alt
Nu ligger Engen vaad af Dug
Nu tændes den første Stjerne
Naar Havets stolte Bjerge
Naar i Høstens barske Vinde
Naar over Præstegaardens lave Tage
Naar Solen gaar i Bjerge
Naar Tanken knap kan evne
O
O, Nattergal, min egen Fugl
P
Paragraf fem, den har de faaet slettet
R
Rigt og fyndigt har du bøjet
Risle, lille Rislebæk
S
Skyerne sejler i store Flager — øster paa
Smaat, smaat
Sne, kun Sne, saa langt mit Øje naar
Sne, Sne, dejlige Julesne!
Solen er oppe og Vindene lufte
Sorte Stær paa Grene
[Sorte Stær paa Grene]
Sorte Stær paa Grene
[Sorte Stær paa Grene]
Stem nu i i denne lille, jævne Sang
Stille vi glide ad vuggende Veje
Saa meget har paa Jord mig frydet
T
Tidt tænkte jeg mig Haabet som en Engel
Til Hjertets varme Slag og Takt
To Snekker letted fra samme Havn
Ton blidt min Sang som Aftenklokkens Slag
Tys, tys!
Tyst jeg styrer Kariolen
U
Uforsagt, om Lykken kvælder
V
Vaj frit vort Flag ved Slot og Hytte!
Vaj højt vort himmelbårne Flag
Ved Busento, ved Cosenza, under Morbærlundens Kroner
Velsign, o Gud, vort gamle Hjem
Velsignede Jul, du har Roser i Haar
Verden ligger tavs og træt
Vi har Minder, der er svøbte
Vi hejse Flaget halvt paa Stang
Vintergæk, Vintergæk
Vort Land, vort Land, vort fagre Hjem
Vuggende Vover i funklende Rækker