Velsignede Jul, du har Roser i Haar
Mel. af V. G.
Mel. af V. G.
Velsignede Jul, du har Roser i Haar,
skønt snedunet Aaret sig hælder.
Af Glemselens Snelag du lokker en Vaar,
hvor Ungdommen risler og vælder;
dér kvidre smaa Fugle fra Barndommens Aar,
og Nisserne ler og fortæller.
Derude staar Neget til Fuglen i Sne
og Busken med Edderduns Kyse,
herinde staar Træet saa dejligt at se,
med Kærter, som varme og lyse,
og hvisker: „Nu alle skal synge og le,
og ingen maa sulte og fryse.”
Velsignede Jul, du har Roser i Gem:
med Fred i sin Skygge, den løfter sig frem
og lokker os Sangen af Munden,
saa kling da, I Toner, bryd jublende frem
som Lærkens, naar Sol er oprunden.
Saa straal da, I Kærter, til Børnenes Røst,
saa fryd dig da Frænde med Frænde,
saa tak da mit Hjerte her dybt i mit Bryst
for Glæden, du lærte at kende,
men véd du en anden, som trænger til Trøst
saa bring den til ham eller hende.