Nu tændes den første Stjerne,
Travlheden er forbi,
nu skinner Maanen paa Gavl og Tag
og ud over Mark og Sti.
Hør, nede fra Gaden de ilende Fjed,
som hige mod Hjemmets Ly —!
Snart tændes der Lys fra Hus og til Hus
og over den hele By.
Men førend vi Lampen tænder,
samles vi stille her
og synger saa mangen en hjemlig Sang
ved Lyset af Ovnens Skær,
og Hjerterne stemmes saa varmt og saa mildt
og mødes i fælles Fred
som Bølger i samme rindende Væld,
som Blomster i samme Bed.
Gud signe de Timer stille,
fødte i Venners Krans,
Gud signe de Tanker, som blomstred frem
i Hyggen ved Ildens Glans.
Der aander en Duft, og der tindrer et Skær,
der vugger en Tone med
fra hver en velsignet, hyggelig Kvæld,
et Minde, som lyser Fred.