Vilhelm Gregersen (1848–1929)

I den solfyldte Dag

vil vi løfte vort Flag,

saa det luer i Straalernes Favn;

i en Havbølges Daab

vil vi friske vort Haab,

trods hver Smerte, hvert Tab og hvert Savn.

Med en fribaaren Sang

vil vi løse hver Tvang,

vil vi højne den fattiges Tag;

over Plov, over Bog,

i den mørkeste Krog,

skal det lysne af Retfærd og Dag.

Gaar det rask, gaar det smaat,

gennem ondt, gennem godt,

vil vi bygge vor Fremtid i Tro,

vil vi kue alt stygt,

vil vi læge alt sygt,

vil vi trygge og hygge vor Bo.

Ja, vort elskede Hjem,

vi vil elske dig frem,

vi vil glemme vor Strid og vor Kiv,

for din hellige Sag,

for dit fribaarne Flag,

om det gælder, vi vove vort Liv.