Stille vi glide ad vuggende Veje,
Bølgerne skvulpe saa blødt om vor Stavn,
Vindene vifte og Sivene neje,
næsten jeg synes, de hviske dit Navn.
Sagte jeg rører mit Strengespil
til dine yndige Sange,
syng, lille Sangfugl, og vær ikke bange,
jeg, jeg alene skal lytte dertil.
Lysene glimte bag Træernes Grene,
Byen er stille og Vejen forladt,
her kan vi gynge og synge alene
hele den dejlige, drømmende Nat.
Hyl dig lidt bedre i Schalet ind,
hvil dig saa ind til mit Hjerte,
nu tænder Maanen sin rødmende Kerte,
Roserne dufte og Luften er lind.
Stille vi glide ad vuggende Veje;
nu er det Sommer, men snart er det Høst,
Roserne falme og Stormene feje,
aldrig dog Rosen, som gror i mit Bryst.
Sagte jeg rører mit Strengespil
til dine yndige Sange;
syng, lille Sangfugl, og vær ikke bange,
Vejen gaar let, naar du synger dertil.