Der er et Land der sønder paa,
did drages alle danskes Tanker,
og Taarer tidt i Øjet staa,
og smertefuldt hvert Hjerte banker,
det Land, det er vort Hjertes Land
med tusind dyrebare Minder,
det Land, det er vor Smertes Land —
thi det blev revet bort af Fjender.
Det gamle Flag med Dugen rød
maa ikke vaje fra dets Tage,
det kunde gøre Sjælen blød
og minde om de gamle Dage,
og minde i sit Billedsprog
om Kærlighed, som ikke brister,
og bringe Hjertets Blod i Kog
trods alt, som truer — alt, som frister.
Det gamle Flag med Korset hvidt,
det kunde give Trøst i Striden,
thi som Guds Søn paa Korset — tidt
har Retfærd maattet bløde siden,
ja minde om et Golgatha,
hvor Hjertet blødte under Sorgen,
og om. et lyst Halleluja,
en Morgenrøde Paaskemorgen.
Vort Sprog, vort kære gamle Sprog,
foragtes som en Tiggerkvinde
og taales næppe i en Krog,
hvor det er født som Herskerinde.
I Skolen alt de unges Røst
skal sige i den tyske Tunge:
„Ich bin ein Preusse!”
Men strøg de Flaget paa Jer Stang,
og om vort Maal de dybt foragter,
de frygte dog dets bløde Klang,
og haardt det efter Livet tragter.
Derfor hold ud i Bøn og Tro,
i Kamp for Sproget, Gud Jer lærte,
thi Sproget er en hellig Bro
fra Danmarks og til Slesvigs Hjerte.
Ja, nyn vort Sprog i Lyst og Nød,
syng det ved Vuggen som ved Graven,
i Kærlighedens Ungdomsglød,
som gamle Folk ved Krykkestaven.
Alt hvad I har af rent og godt,
den Tro, den Bøn, som Hjertet ejer,
svøb i vort gamle Sprog det blot,
og Tysken vinder aldrig Sejer.
Ja skal en Gang det flakke om,
forvist fra Kirken som fra Skolen,
gem det i Hjemmets Helligdom
og sæt det højt, i Hædersstolen,
fortæl i Arnens stille Krog
paa Dansk om vore skønne Minder,
og I skal se, hvor Dannebrog
i Haabets Glans for Tanken skinner.
I danske Mødre, lær de smaa
paa Dansk til Himlens Gud at bede,
lær af den Hedelærke graa,
der lærer Kuldet i sin Rede.
De faa det Sprog saa grundig lært,
fra Himlen over dem det klinger,
det er saa let — thi det blev kært,
alt før de løfted deres Vinger.
Der rinder vel endnu en Tid
med stille Suk og vaade Blikke,
Gud styrke Jer i Eders Strid!
Husk: Hvo som tror, han haster ikke.
Som til i Dag, hold trofast ud,
Sandheden tro selv mod Jer Fjende;
hvo som gør Ret, ham hjælper Gud,
hvem Gud vil hjælpe, han maa vinde.