Vilhelm Gregersen (1848–1929)

Hvad nytter det, vort Land er lagt

saa smukt ved Belt og Hav,

naar Kærlighed ej staar paa Vagt

for Hjemmet, Gud os gav.

Hvad nytter det, vi har Kultur

og gode Kaar som faa,

naar tusind Farer staa paa Lur

ved Døren uden Slaa.

Vi fik vort Fædreland i Arv

som Sønnen Faders Gaard,

og vi skal røgte Gaardens Tarv,

til vore Børn den faar,

dé skal ej skjule Dannebrog

og hejse fremmed Flag,

ej knægtes under fremmed Aag,

fordi vi sveg vor Sag.

Vaagn op du Stemme i mit Bryst,

syng frejdig, frisk og fri

som Bølgen ved den danske Kyst:

Vort Land, dig elske vi!

Nu vil vi ikke tænke smaat,

som vi saa tidt har gjort,

nu skal du værges fuldt og godt

og elskes varmt og stort.