Grønne Grene har jeg kær!
Naar om Vaaren Knoppen brister,
naar paa Bøgen fjernt og nær
Løvet ud af Svøbet lister
blødt og fint med Silkeskær,
grønne Grene, grønne Grene
har jeg kær!
De er Livets lyse Flag,
Haabets vajende Standarter.
Naar de muntre Fugles Lag
stryger hjem fra fjerne Farter,
vifte de et glad: „God Dag!” —
„Nu er vundet, nu er vundet
Vaarens Sag!”
Grønne Grene har jeg kær!
Maatte disse mine Sange
eje lidt af deres Skær,
bringe lyse Bud til mange,
mange Hjerter, fjernt og nær —
være Grene, grønne Grene
for enhver.