Du friske Skov, som nys sprang ud
med Millioner unge Skud
og silkebløde Blade,
med Anemoners hvide Flod
om dine slanke Stammers Rod —
du gør os alle glade.
Naar her vi gaar, det er som om
vi aanded idel Lægedom
fra dine lyse Kroner,
og Hjertet drikker, Lyd for Lyd,
et Væld af Haab og Ungdomsfryd
af dine Fugletoner.
Gid Stormen ej maa kæmme dig,
gid Frosten ej maa skæmme dig,
gid ingen Orm maa gnave,
men gid du længe lys og glad
maa nyde Regnens friske Bad
og Solens gyldne Gave.