Jeg sad i grønne Lunde,
Jeg hvilte under Tjørnens Hæk,
Hvor mod de friske Sunde
Sig skynder Skovens Bæk.
Jeg så de Bølger glide
Imellem Sten og Blomster små;
I Skoven under Lide
Jeg hørte Finken slå.
Jeg så de Bølger rinde
Og haste over Brinken brat,
I Vårens lune Vinde
De legede Tagfat.-
Jeg så de Bølger rinde,
Jeg så dem synke Favn i Favn
Men i mit Bryst derinde
Blev vakt et gammelt Savn.
Jeg hørte Fuglen kvæde,
Det lød så varmt, det lød så rigt
Der var så megen Glæde
I dette simple Digt.
Jeg hørte Fuglen kvæde,
Jeg hørte Svar fra Løvets Hang
Men jeg kom til at græde
Ved denne glade Sang.