Her, hvor vi mødtes første Gang,
Her mødes vi den sidste,
Og atter toner Fuglens Sang
Så blidelig fra Kviste.
Hør, hvor den synger hjertensglad
I Hybentræets Grene!
At ej vi længe skilles ad
Må sikkerlig den mene.
»Jeg går i Fare, hvor jeg går!«
Det må Du ikke glemme,
I Herrens Varetægt jeg står
Derude som herhjemme.
O løft Dit Hoved, lad mig se,
Om Dine Læber røde
Kan endnu smile, endnu le
Som ved det første Møde.
Som skræmte Due, læg Dig ind
Til Barmens faste Bue,
At jeg Dig ret af al mit Sind
Kan ind i Sjælen skue,
Kan kysse Smil på Kind og Mund
Og Tåren af Dit Øje,
Til over Kindens Liljegrund
Sig røde Roser bøje. —
Det kimer under Løvets Hang,
Nu tændes Nattens Stjerne,
Så følger mig med Lys og Sang
Dit Billed til det Fjerne —
Men hjælp mig nu med Hånden skær
At spænde Sværdets Belte,
Da bliver jeg, min Hjertenskær,
En Helt imellem Helte.