Med en Krans
Til J. P. E. Hartmanns Kiste
Til J. P. E. Hartmanns Kiste
Af Vintergækker og af blaa Violer
en Krans jeg lægger paa din Kistes Laag,
i deres lyse, simple Foraarskjoler
de tale Kærlighedens milde Sprog;
og som de lønligt spired’ over Mulde
som Vaarens Varsel midt i Kuld og Sne,
de varsle Haab i Dødens Vinterkulde
og Gensynsglæde midt i Savnets Ve.
Hav Tak for dine rige Harmonier,
dit Snilles store, stærke Vingeslag,
som for de lyse, milde Melodier
som Bøgesus en dansk Skærsommerdag.
Hav Tak fra mig, fordi du fra det lave
og andre fler’ ind i din lyse Have,
saa de sprang ud i Varmen af din Sol.
Og Tak, fordi dit rige, ædle Snille,
som favned alt det bedste her paa Jord,
kom mig i Møde med det fine, milde,
solfyldte Sind, hvoraf et Hjerte gror.