Vilhelm Gregersen (1848–1929)

Nu gulnes Løv i Hegn og Lund,

nu tømmes Havens Æblekroner,

piano kvidrer Fuglens Mund,

crescendo bruser Vindens Toner,

men Vaaren har vort Hjerte stemt,

og Somrens Pragt er ikke glemt,

og højt i Hjertets Himmel gemt

staar Mindets Stjernemillioner.

Ja Skoven klæder sig i Guld,

men vi blev mere graa end rige,

kun faa fik sagtens Pungen fuld

og klatred højt paa Ærens Stige,

men hvordan end du blev forvænt,

i Aften er du kun Student,

og Mindets Fest vort Element;

alt andet har kun lidt at sige.

Skaal for Studenten i vort Bryst!

— Maaske lidt vaadt dit Øje blinder:

Forstummet er saa mangen Røst,

og blegnet mange friske Kinder,

og du blev selv en gammel Ka’l,

og slidt det ydre Futteral —

løft dog frimodig din Pokal

til Skaalen for din Ungdoms Minder.

Hvad der forsandt var Ungdom i,

det gik i Tiden ej til Grunde,

det er som gammel Poesi,

der lever end i Folkemunde;

det er som ædle Druers Pragt,

i Fadet gemt, i Kæld’ren lagt,

de tabte ikke Duft og Magt,

men steg i Værd, mens Tider runde.