Fri og frejdig, djærv og mandig
røgt fra Dag til Dag din Dont,
Livets Gerning er bestandig
Kraftens friske Døbefont.
Som de bruges, dine Evner,
faa de Vækst i Livets Dyst,
som de vokser, dine Evner,
vokser Modet i dit Bryst.
Har du Lyst til lyse Drømme,
har du Røst til frejdig Sang,
lad som Havets Sus dem strømme
over Livets Arbejdsgang,
friske Haabet i dit Indre,
Blomsten, som skal sætte Frugt,
men lad Drømmen aldrig hindre
Daaden, under Pligtens Tugt.
Og saa ét du aldrig glemme:
Du kan lidet af dig selv;
Himlens Vande selv maa fremme
Bækken til at blive Elv,
Hjertets bedste Alvorsvilje
overalt er, at du vil
ydmyg som en Dalens Lilje
bruge alt, Gud byder til.