Bryllupssang i Hjemmet
Mel.: Det gaar atter hjemad til den lille By.
Mel.: Det gaar atter hjemad til den lille By.
Stem nu i i denne lille, jævne Sang,
lad den sænke sig med Hjertets varme Klang,
sænke sig med Kærtens rige, gyldne Glans
over Brudeslør og Myrtekrans.
Se, som Sløret daler folderigt og hvidt,
over Eder dale Freden blødt og blidt:
Har vi Freden fra den kære, gode Gud,
lad saa Verden komme med lidt Slud.
Og som Myrtegrenen dufter grøn og smuk,
dufte Haabets Træ trods mangt et lille Suk,
slynge venligt Grenen om det daglig smaa,
vinke frem Guds store Hjem at naa.
Rosen blusser nu paa Eders varme Kind,
Rosen blegner dog for Tidens barske Vind,
men den Rosenvaand, som gror i Hjertets Skød,
Gud bevare den i Liv og Død!
Til de gamle Hjem I sige nu Farvel,
og lidt Vemod bæver gennem Eders Sjæl,
mangt et barnligt Minde dukker stille frem —
Gud velsigne Jer, I gamle Hjem!
Ja velsign, o Gud, de gamle med det ny,
hold bestandig Haanden over dem til Ly,
og saa sank en Gang os alle i din Favn
i det store Hjem, i Jesu Navn!