Der er noget i Luften
Mel. af V. G.
Mel. af V. G.
Der er noget i Luften,
jeg véd ikke hvad,
som Foraar, skønt Skoven
har mistet, hvert Blad.
Der er noget i Luften,
som Rosernes Duften,
som Fuglenes Fryd,
skønt Rosen er falmet,
og Fuglen er dragen mod Syd.
Der er noget i Luften,
som gør mig saa glad,
som frisker mit Hjerte
i Ungdommens Bad.
Der er noget herinde,
et straalende Minde
med Kærter og Sang
om Julen derhjemme, derhjemme
hos Moder engang.
Der er noget i Luften,
et Barndommens Bud,
som lyser imod mig
som Stjernen fra Gud,
som leder mig stille
til Frelseren lille
med Barndommens Fryd,
skønt Barndommen flygted som Fuglen,
der rejste mod Syd.
O kom til os alle,
du Højtidens Drot,
om Lokken er gylden,
om Haaret er graat,
udbred dine Hænder,
mens Lysene brænder,
og skænk os din Fred,
thi evig, ja evig er Glæden,
naar du følger med.