Ved Soranerfesten i Sorø
d. 22de Sept. 1872.
d. 22de Sept. 1872.
Her, hvor Bøgens Pavlun
Lægger Løvtagets Bræm
Omkring Søens det blinkende Skjold,
Til de engfriske Drag
Drog vi jublende frem
Og til Storhedens Minder fra Old.
Thi i Ungdommens Bog
Har et farverigt Blad
Dette dejlige Sted for enhver,
Thi, se her har vi grædt,
Ja og her var vi glad,
Ja og derfor vi samledes her.
O så drøm da hver Drøm,
Som i Ungdommens Stund
Gav Dit Hjerte en raskere Takt,
O så drik Dig da sund,
Drik med blussende Mund
Af den Skål, som Dig Mindet har rakt.
Ja ræk trofast Din Hånd
Til hver Ungdommens Ven,
Kom til Gæst på hver minderig Plet, —
Og Dit Mod og Din Kraft
Vinder vist Du igen,
Blev i Døgnlivets Hvirvel Du træt.
Som en Bæk bruser frem
Fra en kilderig Grund,
I sin Kamp for at blive en Elv,
Kæmper Hjertet sig frem
Gennem Vårdrømmens Blund
Til et frit, til et villende Selv.
Og som Bækken, der steg
Og fik voksende Strøm
Af hver Kilde, som føj ed sig til,
Her af Kundskabens Væld,
Her i Leg og i Drøm
Kom der Strømning i Kræfternes Spil.
Her var Fejl — det er sandt —
Og et Jomsborg vort Hjem,
Hvor man dyrkede Manddom og Mod,
Medens Følelsens Sprog,
Hvor det mildt toned frem,
Man ej altid tilfulde forstod.
Men dog sige vi: Tak,
Du bedagede Træ
Her ved Mindernes drømmende Sø;
Gid den mægtige Arm,
Som gav Fortiden Læ,
Sprede Fremtidens herligste Frø!
Værn om Fremtidens Trang,
Værn om Frihed og Ret,
Og som Føniks sig løfter Din Ånd
Fra et lutrende Bål
Af hvert Spindelvævsnet,
Som vil lægge Din Fremtid i Bånd.