Kalliope
→
Poets
→
Inga Nalbandiàn
→
First lines
Inga Nalbandiàn
(1879–1929)
Works
Poem titles
First lines
References
Biography
Søg
A
Aldrig blir jeg dog træt af at tale med dig
B
Blandt alle de Minder, som ejer
Bunden ligger min Smerte
D
De sidste Aftenskær blegnede brat
Der staar paa Bordet foran mig et Billed
Det blæser mig i Nakken
Det blaaner over Mjøsen
Det er Vinhøstens Tid. Det vælder
Det suser i Danmarks Skove, — med dyb og skælvende Lyd
Du ejer saa rigt et Livsmod
Du er den unge, slanke
Du kære, gamle Hansestad
Du siger, jeg er som Granen
Du tog mig op paa det højeste Bjerg
Dybt bagved Dagens Gerning
E
Ensomhed
Et Hav af snehvide Tinder
F
Fjernt mod Himlens Soldis stiger
Fra Bjergenes Høje er den glødende Sol staaet op
Fra den Dag, da den gode Gud værdigedes at indblæse
H
Hjem, hvor er hjem?
Hvem nærede mit spæde Liv
Hvem søger du, min blide Moder?
Hvor man er To, der sætter Værn
I
I de lyse Nætter
Imellem to aabne Arme
Inde bag Fjeldenes store
J
Jeg drømmer mig ofte hjemme
Jeg flakker ene langs med Moder Arax’s øde Bredder
Jeg kender mig igen! Hid gik min Længsel
K
Kom Sol, og træng igennem
Kom Vaar, kom Vaar, du unge!
L
Langt — langt borte ser jeg to Øjne graa —
Lette Morgenbrise, hvor du vifter stille
M
Min Elskede, du ser paa mig og smiler
Min Sjæl nu løfter sig ung og fri
Mine Børn, mit Hjertes Kære, flakker i Verden vide
Mit første Hjem ved Nordens lyse Strand
Mit Hav, du stærke, store
Mit Hjerte er et Barn, som græder
Mod Aften ringe de Klokker smaa
Mon Alt er visnet derhjemme
N
Ned bag de mørknende Fjelde
O
Og du kom —! Og Solen lyste
Og vi vandrede vidt over stenede Ur
Og Vaaren kom!
S
Sammensunken sidder du, der hvor Vejene krydses.
Sankt Hans er over. Nu tier
Se, Solen har sænket
Sikkert jeg véd, vil det bære frem
Stille vil, med simple Ord
Saa gaar det ned, i Spring og Løb
T
Tung af Aartusinders Taushed
Tung er Dagens Byrde
Tyst her i Skovens dybe
V
Vel jeg véd, at Verden
Vide gad jeg gerne
Vort første, lille Juletræ
Å
Aa nej, hvor staar de friske!