Nattergal liden
Hilsen til Sønderjyderne
Hilsen til Sønderjyderne
De sidste Aftenskær blegnede brat,
og Dagen hun sløred sin Pande;
men Skyernes straalende Rande
har Guldbræmmen om den sat.
Det er Juni-Nat.
Saa sænker den store Stilhed
sig over det gamle Land.
Men dæmpede Fugle-Stemmers Klang
i Natten fornemmes kan —
fra Dagens hastende Gang.
Blandt Fuglene smaa i Buske]
er een med saa varm en Røst:
Nattergal liden! I dig vi fandt
Sang fra vort eget Bryst!
Sang, som af Hjerteblod randt.
Kærlighedens og Mindets
Sanger blandt Fugle smaa.
Du har Toner, som altid vil
Danske til Hjertet gaa,
Du, i din Kofte graa.
Paa Haabets Himmel blegnede brat
saa mangt et Skær dernede,
hvor voldelig joges af Rede
Sprogets signede Fugl,
— deres bedste Skat.
Den tynger, den Nattens Stilhed,
over det mørknede Land.
Men stærke, dæmpede Stemmers Lyd
i Natten fornemmes kan,
— Toner fra Syd.
Du Nattergal liden! Din Sang har Ord
Mand og Kvinde imellem,
dernede, hvor Længslen bor.
Thi Ingen som Sønderjyden
sin Livssags Sprog i din Stemme fandt
Sang, som fra Hjertesaar randt.
Naar andre Fugle i Skovens Bo
til bliden Hvile sig gange,
lyder i Natten klart og fro
svulmende Kærlighedssange
over de danske Vange.
Dit Bo du tjæler ved Furesø,
men ogsaa ved Sliens Bred;
de samme Toner det samme Folk
gav du at frydes ved.
Men Tekst er til Toner.
Teksten er Minder. Om svunden Tid,
om Volmer og Tove —
Minder om Troskab og Hjerters Glød
i Danmarks Skove.
Nattergal liden! Du værne, at ej
Minderne sove!
din Sang skal vogte dem, friskt og rent,
som Havets Vove.
Stemmer mod Syd! I værne, at ej
Minderne sove!
Holde jer vaagne og værne jer Skat,
som Sang i Skove!
Nattergal liden i Kofte graa,
Natten hun vied din Sang.
Naar andre tier, lyder den klart
over den danske Vang.
Sønderjyde i Kofte graa!
Nattergals Kaar du ejer.
Den danske Trofasthed vokser i Nød
— den bære dig frem til Sejer!
Lad dem da lære af dig din Kunst,
Nattergal liden!
Sang i Natten! og vaagen Røst
i Mørketiden.
Lad dem bestaa under Sangens Væld
Troskabs-Prøve.
Saa vil de se, under Morgengry,
Retfærd øve.
Ja, lad dem lære af dig din Kraft,
Nattergal liden:
Sang i Natten! — Saa kommer der og
Lysning siden!