Gustav Johannsen—J. Jessen
Ved Studenterforeningens Mindefest
Ved Studenterforeningens Mindefest
Mel.: Paaskeklokken kimed mildt
Mel.: Paaskeklokken kimed mildt
Stille vil, med simple Ord,
vi i denne Kveld
bringe dig vort Hjertes
vemodige Farvel!
Ej med Ros, ej med Bram, som saa lidt formaar,
kun med Tak for Trofastheden gennem lange Aar!
Du, som med saa frejdigt Sind
i de tunge Kaar
gav din Kraft, din Varme
for Sønderjyllands Saar,
Tak til dig for din Strid, gode, danske Mand,
Tak for hvad du virked for vort gamle Grænseland!
Tak til dig, du som nu er
falden paa din Post,
at Du aldrig svigted
trods bitter Slud og Frost!
Uvejrskaar sammen slog om dit Hoved tit,
altid, altid løfted du det imod Lyset frit!
Retfærd var dit første Krav,
selv du forrest stod!
Mange andre vækked
du ved dit friske Mod!
Tro og Haab var dit Skjold! Kærlighed din Magt!
Tak for Livet, du har givet, — faldne Grænsevagt!
Een er segnet — vist vi véd,
at vort Tab er stort!
Men en anden møder,
hvor Døden tomt har gjort!
Derfor skal vort Farvel ende stærkt som faa
i et Velkomstbud til ham, der nu vil forrest gaa!
Hil dig Du, som støt og stærk
træder i hans Sted!
Løfte vil du Arven
fra ham, som nu fik Fred!
Tak til dig for din Strid indtil denne Dag!
Tak for hvert et Fremtidsslag for Sønderjyllands Sag!
Eengang blive vil mod Syd
Himlen atter blaa!
Thi for Danmarks Ære
vi end er nok at slaa!
Slutter Kreds og staar fast, alle danske Mænd!
Gud han raader, naar vi fange Sejer igen!