Du kære, gamle Hansestad,
saa faar du da Farvel!
Hvor blev mig kær din Fjelderad,
din Fjord, din Vaag, din lyse Kveld,
din Fiskebrygges Liv.
Men dybest grubed i mit Sind
din Fortids Liv sig ind;
fra Håkons Hal, fra Taarnets Tind,
mig talte Harald, Magnus blind,
og Sigurds Kval og Strid.
— Nu pakket er min Rypesæk,
nu stævner jeg af By —
og fra „Kong Sverre”s vaade Dæk
jeg sender dig, i Morgengry,
min Tak og mit Farvel!