Inga Nalbandiàn (1879–1929)

Tung af Aartusinders Taushed,

streng i sin stivnede Styrke,

hviler som grublende Guder

Sognefjordsfjeldenes Gimle.

    Som grublende Guder!

    I dunkle Drømmes Dybde

    dvæler de, overskuende;

    i stejle Storheds Styrke

    stiger de, Tiden kuende,

    fra Fjordens Favn, der drømmer — drømmer —

    derude — — — — — —