Floden
Et Brev
Et Brev
Om den mægtige Død har løftet sin Haand
og lukked din Livsdør af
med et Drøn saa dumpt som Jærnfødders Trav
paa en lukket, ligesom levende Grav —
saa staar du lænet dit hele Liv
med Hovedet gemt ved den Dør.
Men ved dine Fødder skummer som før
den mægtige Livets Flod. Og hør —
Den mumler: »Sørg dig ej døv og blind,
for jeg, jeg træder dig ned.
Jeg kender ikke Barmhjertighed,
jeg svulmer mig dyb, jeg bruser mig bred.
Jeg vælter mig ind mod din svage Grund
og undergraver din Fod;
jeg stivner din Styrke, jeg raadner din Rod;
du synker i Knæ, hvor før du stod.
Og lidt efter lidt gaar din Sjæl til Bunds,
slappet og sløv og tam.
Min stærke Elv blev en Mudderdam:
du ligger deri — døv, blind og lam«.
Saa haard en Stemme har Livets Røst.
Lyt — og lær af dens Ord.|
Vokse til Visdom maa du — da gror
din rigeste Frugt af Smertens Jord.
Du høster ellers kun Tab ved Tab.
En hullet Si blev din Sjæl
Rejs dig. Se Sorgen i Øjne. Knæl
for dens Blik — men aldrig under dens Hæl.