Mod Aften ringe de Klokker smaa,
hjem — hjem —
og kaldende fjernt mit Øre naa —
i kom — kom!
Saa tyst de hen gennem Luften gaa —
hjem — hjem!
hvor kommer de fra? fra Himlens Blaa?
kom — kom —!
Men hvor er mit Hjem, I Klokker smaa?
Hjem — Hjem?
Borte —? Jeg kan det jo ej forstaa!
kom — kom —!
Der ligger et Land i Søens Blaa —
hjem, hjem!
men evigt lukket med Dødens Slaa — —
— — kom — kom!
De kalder mig, alle de Klokker smaa,
hjem, hjem!
de vinker og nikker, de Blomster blaa:
kom! kom!
— Ja, nu vil jeg hjem, I Klokker smaa,
hjem, hjem!
— — aa, hvad er det? Gennem Luften graa
dumpe Toner imod mig gaa —
— — ser I den sorte Kiste —!
Var det ej det, jeg vidste —:
Gravklokker var det, jeg hørte — — —