Han:
Du er den unge, slanke,
fint svajende Vinranke,
der synes spæd og veg og dog,
som ved en Guddomstanke,
bærer saa ædel Frugt.
Min fine, unge, slanke,
min lyse Vinjeranke!
Stor er din Styrke! rigt du gav,
som ved en Guddomstanke,
mig Lykkens ædle Frugt.
Til Jorden blev du bunden,
som Ranken, men fra Grunden
du søger vidt mod Lyset op;
deraf din Sjæl er runden,
der suger den sit Liv.
Du strækker dine Blade
i Vejret for at bade
dem rigt i Sol og samle op
i deres Favn, den glade,
al Himmellysets Væld.
Men dine Rødder, kære
min Ranke fin! de bære
dybt, dybt i Jord og vilde helst
med alt det bedste nære
dit Hjertes ædle Vin.
— Min fine, unge, slanke,
min stærke Vinjeranke!
Lær mig at være dig, ved Kraft
af Eros’ Guddomstanke
en fuldgod Vingaardsmand!