Hun:
Min Elskede, du ser paa mig og smiler,
imens du holder mellem begge Hænder
i livsfast Greb
mit Hoved knuget tæt, og sagte vender
det mod dig med et Blik, som jeg kun kender.
Og jeg, jeg læser, tryg som Barn i Vugge,
dets Skrift, men tyded dog, om blot jeg turde,
som Efterskrift,
at: — mon du rigtig vidste, hvad du gjorde,
dengang du tog en Drømmerske til Hustru —
Min Ven, min Ven, jeg tænkte tit det samme!
Klog var den, al din anden Færd paa Jorde,
kun om du just — —
ja, om du rigtig vidste, hvad du gjorde,
dengang du tog en Drømmerske til Hustru —?