Naar Dagen er omme og Mørket har lagt
sin Arm om de susende Træer,
naar Haven har hemmeligt hviskende bragt
sit sidste Godnat til enhver —
saa luk dine Øjne og lyt til den Fred,
som lister fra Krogene frem,
og glæd dig til Drømmen, og hvisk med et Smil
det sidste Godnat til dit Hjem.
Naar Dagen er omme og Stjernen har tændt
sit Smil bag dit Vindu, min Skat,
saa luk dine Øjne, thi Dagen er endt,
nu kommer den rolige Nat.
Nu lukkes de, alle de brune og blaa
smaa Stjerneøjne paa Jord,
og Dagens Smil bliver Perler smaa
paa Drømmenes gyldne Snor.
Naar Dagen er emme, og Drøm stunder til,
og tyst er den hviskende Vind,
saa bringer fra Stuen det dæmpede Spil
et sidste Godnat til dit Sind.
Alt slumrer, kun Kærlighed vaager, dens Magt
er klædt i Tonernes Dragt.
Kun Kærlighed vaager; dens Englevagt
det sidste Godnat har dig bragt.