Prøv at faa Mod til at huske,
dèr, hvor du synes, at Glemsel kan ene
skorpe dit skælvende Saar.
Prøv det med lukkede Øjne, og helst mens du holder
et Barn ved Haand — eller stryger dets Haar.
Prøv det ved Nat — og siden,
naar Styrken blev din, saa sæt dig ved Dagens
fredløse Alfarvej.
Taal blot en Tid baade Solen og Støvet. Det brænder
og blinder saa mange andre end dig.
Saa’ ved dens Side din Viljes
Urt — den vil vokse til vajende Palmer,
skygge og skjule dig selv.
Snart vil det under den myldre med Spirer, der suger
Næring alene af Livets Elv.
Saa vil din Have vandes
af Floder, hvis Kilder du ene kender.
Venner og Frænder? aa nej.
Lad dem kun spørge — og lad dem kun tro, at du svarer.
Blodspor kan skjules af Blomster ved Vej.
Saa faar du Mod til at huske
dèr, hvor du synes, at Glemsel kan ene
skorpe dit skælvende Saar.
Fast kan du favne den brændende Nælde — imens du
med løftet Ansigt mod Livet gaar.