Gik din Elskede bort
gennem Dødens Port,
saa holder du jo endnu hans Haand
gennem Dagenes Gang, saa du gaar, hvor han vil,
og du kender hans Maal, og hvad han vilde gjort.
Og du lukker dine Øjne
og ser kun hans Blik,
naar Taagerne vil true din Vej.
Det Blik er din Styrismand, stærk og mild,
og den Haand gav dig Taalmodets Trylledrik.
Ja, du holder den fast,
til den sidste Nat,
da du slipper for bestandig hans Haand
og skal sove ved hans Side for sidste Gang,
i den evige Søvn, i den grufulde Grav.