Der staar en Mor paa Stambuls Banegaard —
og nogle siger: nu skal Toget gaa.
Hun hørte det vist ikke.
Endskønt mekanisk hun vil til at nikke.
Hvordan? var der ikke nogen, der sagde,
at nu skal Toget gaa . . . .
Nikke? til hvem? Deroppe staar to smaa
solbrændte Drenge, ene, bøjet frem.
Den store med den lille
om Skuldren. Een forsoren. Een saa stille.
Hvordan? var der ikke nogen, der sagde,
at nu skal Toget gaa . . . .
Kontrol paa Liv og Død. Perronen skarpt
spærret af tysk og tyrkisk Militær.
Dog smiler milde Blikke
op mod det lille Par. De Feltgraa nikke.
Hvordan? var der ikke nogen, der sagde,
at nu skal Toget gaa . . . .
Glødende Sol. Barhalset staar de to,
med bare, brune Arme, og saa trygt
som skal de blot i Skole.
— Hun staar der, ensom, i sin hvide Kjole
Hvordan? var der ikke nogen, der sagde,
at nu skal Toget gaa . . . .
»Passer du paa ham!« hvisker hun derop.
»Ork! det kan du da nok forstaa!
Ih! sikke fine Sæder!
Og der er Officerer alle Steder!«
. . . Hvordan? var der ikke nogen, der sagde,
at nu skal Toget gaa . . . .
Et Fløjt. Hun ser en skælvende, lille Mund.
»Mor! — Jamen — Mor! skal du slet ikke med!«
»Pyh! vi skal sagtens klare
det hele! Værsgod! «Bolscher, »Spis nu bare!«
. . . Hvordan? var der ikke nogen, der sagde,
at nu skal Toget gaa . . . .
»Jamen« — Munden er fuld, men Stemmen skælver endnu,
»Er det da mange Lande — tror du? flere end to?«
»Aa! det er mægtig mange!
Fem! Krig i dem alle! Du er vel ikke bange?«
. . . Hvordan? var der ikke nogen,der sagde,
at nu skal Toget gaa . . . .
Et Ryk. Og et Ryk i den mindste krøllede Dreng.
Og et skælvende Greb af en buttet Arm . . . .
Et Kys, lynsnart og stille,
ned paa hans Moders Arm — mens Toget gaar med den lille.
. . . Hvordan? var der ikke nogen, der sagde,
at nu skal Toget gaa . . . .
Der staar en Mor paa Stambuls Banegaard —
og nogle siger: nu er Toget kørt.
Maaske det er til hende.
Og nu skal hun saa prøve paa at vende —
. . . Hvordan? var der ikke nogen, der sagde,
at nu er Toget kørt . . . .
— Der sad en Mor ved Stambuls Banegaard
og drak den gyldne Vin — i Glas ved Glas.
Drik Sorg og Angst til Døde . . .
og smil til ham, du nu skal hjem og møde —
. . . Hvordan? var der ikke nogen, der sagde.
at nu er Toget kørt . . . .