Med saadant et Sus over Lyngen
og saadan en Sol over Strand,
og saadan en Verden af skyggende Skyer,
der duver saa lavt mod det hvidblaa Vand;
med saadan en skinnende Stribe
af Sølv derude i Synskresens Rand,
saa kan du vel nok begribe,
at dette er Danmarks Strand.
Lykkelig den, der nemmed dens Sang,
ene med Viber og Bølger.
Med Skumsprøjtets Leg over Kinden,
friskt som en Barnemunds Kys,
med Syd-Vindens Vift om din Pandes Fold,
blidt og blødt som en Barnemunds Kys —
med Rummets fredfyldte Stemme,
tro og tryg som en Barnemunds Kys —
det kan du vel nok fornemme,
at dette er Danmarks Kys.
Luk dine Øjne og føl dets Fryd,
ene med Viber og Bølger.
Saa læg dig nu ned i Lyngen,
i Solen, der bager paa Sand,
og flyv med de duvende, dungraa Skyer
tilbage til Livets Blomsterstrand.
Hør Havets fortrolige Stemme;
se Sølvet i Synskresens Rand;
nu kan du vel aldrig glemme,
at dejligt er Danmarks Land.
Lykkelig den, der nemmed dets Sang,
ene med Viber og Bølger.