III. Bryllupssange
Brudstykker
Brudstykker
Sang af Gæsterne i Brudgomshuset, medens „Kongen”,
ↄ: Brudgommen, iføres Bryllupskjortelen
Fra Bjergenes Høje er den glødende Sol staaet op
over os.
Hos de andre varmer den kun paa Taget,
men hos os den træder paa gyldne Fødder
ind ad Døren.
Samler eder alle! kom og søm
Kongens Kjortel!
Tag Maanen til For og Solen til Stof,
men tag til hans Ærmers Knapper
de Stjerner smaa deroppe!
Vekselsang efter Paaklædningsceremonien, af unge
Mænd og Kvinder, dansende med Tamburiner, strøende
Roser og stænkende Rosenvand
„Konge, hvad kan jeg sammenligne med dig?
Med hvad kan jeg ligne din lyse Ungdom?
„Med „Broderblodet”, som rød udspringer;
gid din Ungdom maa udspringe som den.”
„Konge, hvad kan jeg sammenligne
„Med Liljens Bæger, som folder sig ud;
gid din Ungdom maa udfolde sig som den.”
„Med Balsamblomsten, som vælder frem;
gid din Ungdom maa fremvælde som den.”
„Du vender dit Ansigt mod Morgenrøden,
klædt i grønt og i rødt.
Bliv lykkelig med den lille Dronning!
Og gid Gud altid bevare din Pande ren!”
med Ansigtet gladere end en Engels!
Bliv lykkelig med den lille Dronning!
Og gid Gud altid bevare din Pande ren.
„Du vender dit Ansigt mod det hellige Ararat,
og du rødmer som et Æble for Solen — —
Bliv lykkelig med den lille Dronning!
Og gid Gud altid bevare din Pande ren!
Sang af Kvinderne i Brudehuset, naar
den unge Pige er iført sin Bryllupsdragt
„Unge Pige, du er klædt i rødt,
løft din lille, røde Kjole op!
Gaa, og stands igen, med korte Skridt!
lad os se dig, slank og ung og fin!
Lille Dronning, hvide Diamant!
Dit Bryst er lig en Frugthave, du selv et Dadeltræ,
hvor Dadlerne modnes under dit Hjertes Sol.
Paa dets Grene, som er af det skinnende Guld,
tager Nattergalen Sæde,
mellem Blade, der ligner Roser.
Jeg véd én, som gerne vilde eje dit Bryst,
og plukke Dadlerne af dets Grene!”
Sang ved Brudens Bortdragen fra det fædrende Hus
Kvinderne:
„— — — Lavinen kommer fra Dilif-Bjerget,
den bortfører vor lille Maane — —
Aftenklokkerne har ringet,
man har sat hendes Fod i Stigbøjlen,
og hendes Moder græder ved at se hende drage bort —! ”
Bruden:
Jeg vil ikke bort, Moder! Jeg vil ikke bort herfra!
Man tager mig herfra med Magt!
— Lille Moder, ønsk, at den Mælk, hvormed du har næret mig,
maa bringe mig Lykke!
Lille Fader, ønsk, at det Brød, du har givet mig,
maa bringe mig Lykke!
Skælv ikke af Sorg, mit Hjems Dørtærskel,
det er mig, der maa skælve!
Ryst ikke under mig, Jord,
det er mig, der maa ryste!
Bøj dig ikke, lille Træ, ved min Side,
det er mig, der maa bøje mig!
Fald ikke, lille Blad, til Jorden,
det er mig, der maa falde!
— Straal ikke over mig, Stjerne,
det er mig, der maa straale,
løft dig ikke, Maane,
det er mig, der nu begynder mit Liv —!
Græd ikke, lille Moder,
det er mig, der dog maa græde — —!”
Sang af Gæsterne i Bryllupshuset, naar efter
Nattens Dans og Fest Solens Komme hilses
„Lader os hilse Morgenrøden,
og hilse Guds hellige Moder,
for at hun giver Dronningen et langt Liv!
Lader os hilse den hellige Gregor, vor Oplyser,
for at han giver Kongen et langt Liv!
— Vi hilser eder, alle I indbudne, vi hilser eder Alle!
Vi hilser hver én, som kom til Stede!
Lader os alle hilse Solen,
for at den giver et langt Liv til Kongen og til Dronningen!"